Den menneskelige organisme er beboet af et væld af mikroorganismer. Hvis vi forestiller os, at 90 % af de celler, der dominerer i menneskekroppen, ikke er af menneskelig oprindelse, at vores menneskelige krop består af ca. 10 billioner celler, og at der kun i den nederste del af tarmkanalen findes ca. 100 billioner bakterier eller encellede planteorganismer, så har vi et nogenlunde billede af, hvad der sker i vores krop hver dag.
De mikroorganismer, der befinder sig i tarmkanalen, er som regel effektive mikroorganismer, som kroppen næppe kan undvære.
Vores krop er imidlertid også dagligt udsat for angreb fra virus og bakterier, som har til formål at svække eller skade den menneskelige organisme.
Inden for anti-infektiøs elektromedicin skelner vi mellem 3 forskellige elektromedicinske procedurer til bekæmpelse af disse patogener:
- Strøminduktionsprocedurer
- Frekvensprocedurer
- Induktion af stærke magnetiske impulser
Strøminduktionsmetode
Ved strøminduktionsmetoden forsøger man at påvirke et relativt lille område af kroppen, som regel det gennemstrømmende blod.
Den anvendte strømspænding skal være så stærk, at den næsten kan betegnes som allopatisk, men kroppens egne signaler må ikke overlejres.
Den strømstrøm, der induceres i blodet, har til formål at depolarisere membranpotentialerne hos patogenerne i blodplasmaet. I forbindelse med denne depolarisering bliver det ydre proteinlag ubrugeligt og forhindrer dermed patogenerne i at lægge sig til organismens celler.
Strømmen påvirker også de røde blodlegemer. Disse overlever dog strømmen godt, da de er langt mere robuste i elektrofysiologisk henseende.
Strøminduktionsproceduren kan findes i praktisk anvendelse i Dr. Robert Becks Beck-blodzapper. Beck selv baserede dog sin viden eller teori om elektrificering af blodet på det amerikanske patent 5,188,738 fra Dr. Kaali fra 1993.
Beck-generatoren fra vores online-shop fungerer efter dette princip.
Frekvensmetode
Ved frekvensmetoden ledes strømmen gennem et større område af kroppen, enten via hånd- eller fodelektroder. Denne metode er baseret på en intensiv interaktion mellem biologiske (cellemembraner, cellekommunikation osv.) og teknisk inducerede elektriske felter.
Da hele organismen udsættes for en diffus strømspænding, påvirkes alle bioelektriske livsprocesser.
Primært øges permeabiliteten i alle cellers membrankanaler afgørende af det generelle elektromagnetiske felt, hvilket fører til en øget permeabilitet og dermed til en øget stofskiftehastighed.
Alle tilgange fra Nicola Tesla, Georges Lakhovsky, Royal Rife og Hulda Clark hører til princippet om frekvensmetoden.
Terapeutisk set anvendes parasittens egen frekvens i henhold til resonansprincippet til at ødelægge den pågældende patogenart. Dette forudsætter imidlertid, at den nøjagtige frekvens også kan bestemmes og dermed også kan ledes ind i kroppen i en nøjagtig indstilling af frekvensterapiapparatet.
Hvis den nøjagtige frekvens ikke kan bestemmes, eller hvis proceduren synes at være for tidskrævende, kan frekvensen 33 kHz også anvendes i frekvensterapiproceduren, som ifølge forskningsresultater volder de fleste parasitter problemer.
Ved frekvensmetoden skal man tage hensyn til, at den strøm, der ledes ind i kroppen, ikke altid når frem til det sted, hvor den skal virke. I sådanne tilfælde (f.eks. tarme, knogler osv.) skal frekvensproceduren udføres ved hjælp af plasmeterapiapparater.
Induktion af stærke magnetiske impulser
Til induktion af stærke magnetiske impulser anvendes en såkaldt magnetisk pulsar.
Når den magnetiske impuls trænger ind i kroppen, opstår der elektriske hvirvelfelter, som i lighed med den svage strøm, der induceres i blodbanen, er tilstrækkelige til at devitalisere mikroorganismer.
Denne form for anti-infektiøs elektromedicin anbefales også af Dr. Robert Beck som supplement til Beck-blodzapperen, da patogener også kan slå sig ned uden for blodbanen og derfor ikke kan nås med blodzapperen alene.
Et eksempel:
Der findes bakterieformer i lymfeknuderne, som først senere kommer ind i blodbanen. Blodzapperen ville ikke nå disse på det aktuelle tidspunkt. Ved behandling med magnetiske impulser bliver disse kimformer på forhånd, dvs. i lymfeknuderne, devitaliseret og bortskaffet som "proteinaffald".