Hvad er nældefeber
Nældefeber (urticaria) er en af de mest almindelige hudsygdomme og kan forekomme akut eller kronisk. Nældefeber ledsages af den typiske dannelse af hvælder, som forårsager intens kløe, men er ikke smitsomme. I nogle tilfælde kan nældefeber også forårsage hævelse af slimhinderne.
Hvad er årsagen til nældefeber?
Hos de fleste patienter opstår nældefeber i episoder og udløses ikke af eksterne faktorer. Lægerne kalder dette spontan urticaria, som kan skyldes en infektion eller sjældne intolerancer. Der er forskel på spontan urticaria og såkaldt inducerbar urticaria. Ved inducerbar urticaria udløses hvælene af en eller flere ydre stimuli. Det kan f.eks. være kulde, varme eller tryk.
Det udslæt, der er typisk for nældefeber, skyldes produktionen af visse immunceller kaldet mastceller. Mastcellerne er normalt dannet som følge af en tidligere reaktion på et proinflammatorisk budbringende stof. Især vævshormonet histamin er et sådant bødestof og er primært ansvarlig for de typiske symptomer på nældefeber, dvs. dannelse af hvælvinger samt kraftig kløe, rødme og hævelse af huden.
Hvad er symptomerne på nældefeber?
Nældefeber viser sig ved de såkaldte hvælder. Det er hudfarvede til hvidlige hævelser på hudens overflade, som er fyldt med en væske. I nogle tilfælde kan der også forekomme en betændelsesrødme i kanten af hvælene. Hvis to wheals ligger meget tæt på hinanden, kan de også blive til en stor hævelse. Som regel klør og svier de meget kraftigt, som om huden har været i kontakt med brændenælder. Det er herfra ordet urticaria stammer, da brændenælder hedder urtica på latin. I ret sjældne tilfælde viser nældefeber sig ved dybere hævelser, der kaldes agioødem. Agioødem opstår normalt på fodsålerne, håndfladerne og ansigtet. I modsætning til væller forårsager agioødem normalt ikke kløe. I stedet klager patienterne over en følelse af tæthed og/eller en smertefuld brændende fornemmelse.
Hvad er de forskellige former for nældefeber?
Læger skelner mellem følgende forskellige former for nældefeber. De forekommer normalt separat. I sjældne tilfælde kan to eller flere af undertyperne dog forekomme samtidig.
- spontan nældefeber: Nældefeber og/eller angioødem opstår uden nogen tydelig ydre udløser. Afhængigt af, hvor lang tid det tager, før hvælene eller angioødemet forsvinder, skelnes der mellem spontan akut og spontan kronisk nældefeber.
- spontanakut urticaria: En specifik udløsende faktor for spontan akut urticaria kan ofte ikke identificeres. Mange patienter lider dog også af en akut infektion i fordøjelseskanalen eller luftvejene, hvorfor lægerne ser en sammenhæng mellem de to. Også intolerance over for visse fødevarer kan ikke udelukkes. Spontane akutte nældefeber varer dog mindre end seks uger.
- spontantkronisk nældefeber:Nældefeber, der varer længere end seks uger, kaldes kronisk urticaria. Symptomerne kan være enten vedvarende eller tilbagevendende. De vigtigste udløsende faktorer for spontan kronisk urticaria er kroniske infektioner, autoimmune reaktioner eller overfølsomhed.
- fysisk nældefeber: udløses af fysiske stimuli såsom kulde, varme eller tryk. Fysisk nældefeber forekommer kun i ca. 10 procent af alle tilfælde.
- andre former for nældefeber: forekommer hos mindre end 10 procent af alle syge og er derfor ret sjældne. Andre former for nældefeber kan forårsages af fysisk anstrengelse, kontakt med vand eller overdreven svedtendens.
Hvordan kan nældefeber behandles?
Valget af behandling afhænger af typen af nældefeber og symptomernes sværhedsgrad. Nældefeber kan f.eks. behandles med medicin. Antihistaminer bruges ofte til at hæmme virkningen af histamin. I de fleste tilfælde forsvinder nældefeberen dog inden for 24 timer, selv uden behandling. De kan blive erstattet af nye nældefeber på andre dele af kroppen. For at behandle nældefeber permanent er det vigtigt, især i tilfælde af inducerbar urticaria, at kende den udløsende faktor og undgå den i fremtiden. Dette kan f.eks. omfatte visse fødevarer, men også medicin.
En såkaldt habituationsterapi (hærdning) kan også komme i betragtning som behandling af nældefeber og anvendes primært, når antihistaminer ikke giver lindring, og lys kunne identificeres som udløsende faktor for nældefeberen. Inden for habituationsterapi skal huden udsættes specifikt for sollys for at udvikle en tolerance over for sollys på denne måde. Habituationsterapien kan også bruges til at vænne huden til kulde. Der bør f.eks. tages kolde brusebade regelmæssigt.