Hvad er Burkitts lymfom?
Burkitts lymfekræft bærer navnet på sin opdager, Dr. Denis Burkitt, en læge fra troperne, og er en af de hurtigst voksende tumortyper. Burkitts lymfom kan også beskrives som kræft i lymfekirtlerne eller lymfeknuderne og hører til gruppen af såkaldte non-Hodgkin-lymfomer. Burkitts lymfekræft rammer dog ikke kun lymfeknuderne eller lymfekirtlen, som betegnelsen lymfekirtel- eller lymfeknudekræft fejlagtigt antyder. Celler i lymfesystemet samt organer i bughulen som f.eks. nyrerne eller æggestokkene, men også kæbe- og halsområdet kan blive ramt. HIV-patienter lider over gennemsnittet hyppigt af Burkitt-lymfom. Men Burkitts lymfom er også den mest almindelige ondartede kræftform hos børn i Afrika (såkaldt endemisk lymfom).
Hvordan udvikler Burkitts lymfom sig?
B-lymfocytter er i væsentlig grad involveret i udviklingen af Burkitts lymfom, hvorfor Burkitts lymfom strengt taget er et B-celle lymfom. Ud over B-lymfocytterne hører også T-lymfocytterne til kroppens eget forsvarssystem og findes i stamcellerne i knoglemarven. Hvordan Burkitts lymfekræft præcist udvikler sig, er dog stadig ukendt for lægerne. De antager dog, at en virusinfektion, især Epstein-Barr-virus, samt kromosomale skader kan fremme udviklingen af Burkitt-lymfom.
Hvad er de forskellige typer af Burkitts lymfom?
Burkitts lymfom opdeles i følgende tre typer på grund af de forskellige mulige årsager til udviklingen af sygdommen:
- endemisk Burkitt-lymfom: Ordet endemisk angiver, at denne type sygdom fortrinsvis forekommer i et bestemt geografisk område. F.eks. forekommer endemisk Burkitt-lymfom hovedsagelig i Central- og Østafrika. Endemisk Burkitt-lymfom er en af de mest almindelige typer af denne sygdom og rammer fortrinsvis børn og unge mellem 2 og 20 år. Drenge rammes oftere af Burkitts lymfom end piger.
- HIV-associeret Burkitt-lymfom: Denne type Burkitt-lymfom forekommer hovedsageligt hos HIV-patienter.
- Sporadisk Burkitt-lymfom: Denne type Burkitt-lymfom er mindre almindelig, men forekommer i hele verden. I gennemsnit er de ramte ti år ældre end dem med endemisk lymfom.
Hvad er symptomerne på Burkitts lymfom?
Burkitts lymfom kan genkendes ved en hævelse af det berørte område. Dette er især synligt på hovedet, og derfor opsøger mange patienter deres læge. Derudover kan der forekomme ret uspecifikke symptomer som f.eks. et fald i præstationsevne og manglende interesse samt en generel følelse af sygdom. Hvis tumoren befinder sig i bughulen, kan den hurtigt vokse til en enorm størrelse. Hvis f.eks. milten eller leveren er påvirket, kan patienterne få mavesmerter, men også kvalme og/eller opkastninger. Hvis hjernen er påvirket, kan der opstå neurologiske symptomer som lammelser og bevidsthedssvækkelse. Patienterne har også en tendens til at få let blå mærker, da ubalancen mellem hvide og røde blodlegemer bidrager til koagulationsforstyrrelser.
Hvordan diagnosticeres Burkitts lymfom?
Efter en anamnesesamtale vil lægen udførligt inspicere alle palpable lymfeknuder. Desuden foretages en neurologisk undersøgelse for at kontrollere kranienerverne. En undersøgelse af cerebrospinalvæske (CSF) spiller også en vigtig rolle her. Ud over ultralydsundersøgelser kan lægen anvende computertomografi (CT) og magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) til at visualisere indblanding af indre organer. Hvis der findes en mistænkelig lymfeknude, tages der en vævsprøve, og der bestilles en cytologisk og histologisk vævsprøve. Desuden kan en knoglemarvspunktion give oplysninger om, hvorvidt knoglemarven er påvirket af tumoren.
Hvordan behandles Burkitts lymfom?
Den første prioritet ved Burkitts lymfom bør være hurtig behandling, da tumoren spreder sig meget hurtigt, hvilket mindsker chancerne for helbredelse. Som regel behandles Burkitts lymfom med kemoterapi, da hele kroppen ofte allerede er påvirket af sygdommen på diagnosetidspunktet. Kemoterapi bruges til at dræbe kræftcellerne i kroppen med cellevæksthæmmende lægemidler, f.eks. cytostatika. Kemoterapi gives i flere behandlingscyklusser, som kan vare flere uger. Den nøjagtige varighed afhænger af, hvordan patienten reagerer på behandlingen, og hvilken virkning behandlingen har på tumoren. Der er længere helbredelsesperioder mellem behandlingscyklusserne.
Kemoterapi kan også gives i kombination med strålebehandling. Lægerne kalder dette for radiokemoterapi, som f.eks. kan bruges til at reducere størrelsen af tumoren i maven, inden den fjernes kirurgisk.
Hvad er prognosen for Burkitts lymfom?
Hvis Burkitts lymfom diagnosticeres på et tidligt tidspunkt, kan det behandles godt. Desuden er chancerne for helbredelse bedre, jo færre organer der er ramt af Burkitts lymfom, jo bedre er chancerne for helbredelse. Næsten 90 procent af alle patienter er stadig i live ti år efter en vellykket behandling af Burkitts lymfom. Tumoren vokser dog ofte igen (recidiv), så det er nødvendigt at behandle igen. For at opdage tilbagefald af Burkitts lymfom så tidligt som muligt bør patienterne gennemgå regelmæssige kontrolundersøgelser efter en vellykket behandling. Især hos børn, dvs. med endemisk Burkitts lymfom, er prognosen god.
Hvis Burkitts lymfom imidlertid ikke behandles hurtigt eller forbliver uopdaget i lang tid, kan døden indtræffe inden for en kort periode, som normalt kun måles i måneder. Hvis derimod flere organer er ramt af Burkitts lymfom, falder overlevelsesraten til under 50 procent.