Hvad er en carcinoid?

En karcinoid er en gruppe af tumorer, der er udviklet fra celler i det diffuse neuroendokrine system (DNES). Denne ret sjældne tumor udvikler sig fra hormonproducerende celler, som igen ofte producerer hormoner og budbringere. Et karcinoid kaldes også ofte en neuroendokrin tumor (NET) og viser sig som rødmen af huden, diarré og/eller krampe i luftvejene (bronkospasme).

Karcinoider vokser langsomt og har normalt en lav malignitetsgrad. Hvis tumoren er mindre end en centimeter i diameter og ikke antager vaskulær invasiv vækst, betragtes den som godartet. En karcinoid kan dog også degenerere. I mange tilfælde forbliver karcinoider uopdagede i lang tid, men kan fuldstændig helbredes, hvis de diagnosticeres og behandles tidligt.

Hvilke malignitetskriterier anvendes til at klassificere et carcinoid?

Der skelnes mellem følgende malignitetskriterier ved karcinoider:

  • tumorens udvækst ud over det tynde bindevævslag under slimhinden (submucosa),
  • angio-invasiv vækst,
  • Dannelse af metastaser,

Hvor dannes en carcinoid?

Karcinoider forekommer overvejende i mave-tarmkanalen med følgende procentvise fordeling:

  • i den vermiforme blindtarm (45 %),
  • i den nederste del af tyndtarmen (ileum - 28 %),
  • i endetarmen (16 %),
  • i tolvfingertarmen (5 %),
  • i mavesækken (2 %),
  • i lungerne (1 %).

 

Maligne (ondartede) karcinoider dannes ofte i den nederste del af tyndtarmen (ileum).

Hvilke former er karcinoider opdelt i?

Karcinoider differentieres af lægerne som følger:

  • neuroendokrine tumorer (godartede): opstår normalt fra hormonproducerende celler,
  • højt differentierede neuroendokrine karcinomer (lavmaligne),
  • dedifferentierede neuroendokrine karcinomer (meget ondartede)

Hvad er årsagen til et carcinoid?

De specifikke årsager til karcinoider er stadig stort set ukendte. Da carcinoider kun forekommer meget sjældent, er der endnu ikke fundet nogen sammenhæng med miljøpåvirkninger, arvelige faktorer eller virus. Selv ved hjælp af de anbefalede undersøgelser til tidlig opsporing er det endnu ikke muligt at forebygge et carcinoid.

Hvilke symptomer forårsager carcinoider?

Karcinoider giver som regel ingen symptomer. Kun i ca. ti procent af alle sygdomstilfælde kan der opstå symptomer, som er relateret til hormonproduktionen. Disse omfatter

  • en varm rødme med rødme af huden, som kan påvirke ansigtsområdet, men også halsen og overkroppen (flush),
  • Diarré,
  • Bronchokonstriktion eller astmaanfald,
  • øget hjerterytme (takykardi)

 
Oftest udløses symptomerne af fødeindtagelse, psykisk såvel som fysisk stress og/eller alkoholindtagelse.

Hvordan diagnosticeres carcinoid?

Et forhøjet chromogranin A- og serotoninniveau kan påvises ved en urinundersøgelse. Hvis niveauet er over 15 mg inden for 24 timer, kan det tyde på et carcinoid. Ud over urinundersøgelsen anvendes der også billeddannende procedurer til at diagnosticere den primære tumor af karcinoidet eller metastaser. En ultralydsundersøgelse (sonografi), men også computertomografi (CT) og endoskopi er blandt de sædvanlige procedurer her.

Hvordan behandles en carcinoid?

I de fleste tilfælde fjernes et karcinoid og enkelte metastaser kirurgisk. Hvis der er flere metastaser, gives der også kemoterapi efter operationen, selv om der kun sker en (delvis) tumortilbagefald hos ca. en tredjedel af alle patienter. I tilfælde af knoglemetastaser kan der foretages strålebehandling. Ved levermetastaser forsøger man derimod at ødelægge metastaserne ved kunstigt at lukke blodkarrene (embolisering - TACE) eller at hæmme deres vækst ved at afbryde deres blodforsyning.

Såkaldt immunterapi er også egnet til behandling af carcinoider. Formålet er at stimulere immunforsvaret til at rette sit forsvar mod tumorvævet. Lægerne anvender ofte såkaldte somatostatinanaloger til immunterapi. Det er aktive stoffer, der ligner kroppens eget hormon somatostatin, og som har til formål at reducere den overdrevne hormonudskillelse i karcinoidcellerne. I mange tilfælde kan dette lindre symptomerne på sygdommen.

Hvad er det generelle sygdomsforløb?

Det generelle forløb af en karcinoid afhænger af tumortypen, dens placering og dens udviklingsstadium. Som regel vokser karcinoider ret langsomt, hvilket igen har en positiv indvirkning på chancerne for helbredelse. Hvis der er tale om et karcinoid i blindtarmen, dannes der ofte metastaser. Hvis blindtarmscarcinomet fjernes fuldstændigt ved en operation, er prognosen normalt god. Men selv ved andre carcinoider, som måske allerede har dannet metastaser, kan sygdomsforløbet ofte kontrolleres godt i lang tid med medicin.

Hvis et karcinoid forbliver ubehandlet, kan det føre til forskellige komplikationer i det videre sygdomsforløb. Der kan f.eks. dannes metastaser i kroppen via lymfekar og blodkar. Leveren og knoglerne er særligt udsatte områder. Men der kan også opstå metastaser i øjenhulen, i hjertemusklen og i kvindens bryst. Hvis der er tale om et særligt stort carcinoid eller store metastaser, kan det omkringliggende væv blive forskubbet - med nogle gange endda livstruende konsekvenser.

Hvad er prognosen for et karcinoid?

Prognosen afhænger af det individuelle sygdomsforløb, men også af det udviklingsstadie, hvor diagnosen blev stillet. Hvis karcinoidet endnu ikke har dannet metastaser på diagnosetidspunktet, er det muligt, at patienten kan helbredes fuldstændigt ved en operation. Hvis karcinoidet derimod allerede har dannet metastaser i andre organer, findes der forskellige behandlingsmuligheder, som ofte kan forsinke sygdommens udvikling i mange år.