Hvad er Citrobacter?

Citrobacter spp. tilhører slægten af gramnegative, anaerobe stavformede bakterier, som tilhører familien af enterobacteriaceae. Bakterierne kan vokse gennem citrat og spiller en stadig vigtigere rolle i udviklingen af nosokomielle infektioner. Der er tale om sygdomme, som patienterne får som følge af en medicinsk procedure, f.eks. på hospitaler eller plejehjem. Werkmann og Gillen beskrev Citrobacter for første gang i 1932.

Hvad er Citrobacter kendetegnet ved?

Citrobacter-bakteriernes celler er mobile på grund af deres flageller, dvs. flageller. Som fakultative anaerobe patogener bruger Citrobacter forskellige organiske forbindelser som byggemateriale og energikilde. De har fået deres navn fra det faktum, at de er den eneste energikilde, der udelukkende kan vokse med citronsyreanionen, det såkaldte citrat. De tilhører slægten Enterobacteriaceae, og oxidaseprøven er negativ og katalaseprøven positiv. Citrobacter findes i næsten alle levesteder . Ud over i jord kan bakterierne også findes i vand, spildevand, men også i menneskets mave-tarmkanal i den menneskelige tarmflora.

Hvilke arter af Citrobacter skelnes der mellem?

Citrobacter hører til enterobakterierne, som består af en stor gruppe gramnegative bakterier. Disse omfatter følgende slægter, hvoraf nogle spiller en rolle i udviklingen af sygdomme:

  • Enterobacter,
  • Escherichia,
  • Klebsiella,
  • Proteus mirabilis,
  • Raoultella,
  • Salmonella,
  • Serratia,
  • Shigella,
  • Yersinia

 

Der skelnes bl.a. mellem følgende arter af Citrobacter:

  • Citrobacter amalonaticus,
  • Citrobacter braakii,
  • Citrobacter farmeri,
  • Citrobacter freundii,
  • Citrobacter gillenii,
  • Citrobacter koseri,
  • Citrobacter murliniae,
  • Citrobacter rodentium,
  • Citrobacter sedlakii,
  • Citrobacter werkmanii,
  • Citrobacter youngae

 

Hos mennesker kan især Citrobacter freundii, Citrobacter koseri og Citrobacter braakii forårsage alvorlige infektioner.

Hvilke infektioner kan forårsages af Citrobacter?

Citrobacter-bakterier forekommer i menneskers normale tarmflora og er normalt ikke patogene, dvs. sygdomsfremkaldende. I nogle tilfælde kan bakterierne dog udløse urinvejsinfektioner, blodforgiftning (sepsis), men også sårinfektioner og infektioner i luftvejene og dermed optræde som ekstraintestinale infektioner, dvs. sygdomme uden for tarmen. Især patienter med et svækket immunforsvar har tendens til at blive syge af Citrobacter-bakterier . Men Citrobacter spiller også en stadig vigtigere rolle i forbindelse med udviklingen af de såkaldte hospitalsinfektioner (nosokomiale infektioner). I særlige tilfælde kan Citrobacter-bakterier i tilfælde forårsage meningitis og/eller sepsis hos spædbørn.

Hvad er symptomerne på Citrobacter-infektioner?

  • Citrobacter-infektioner i huden kan ligne dem ved osteomyelitis og forårsage rødme, hævelse, men også lokaliserede smerter og/eller pus ,
  • Citrobacter-infektioner, der fører til lungebetændelse , er kendetegnet ved høj feber, åndedrætsbesvær, hoste med eller uden sputum, en generel følelse af svaghed (astheni) og en forværring af den generelle tilstand ,
  • Citrobacter-infektioner, der fører til urinvejsinfektioner, er kendetegnet ved smerter ved vandladning (stranguri), hyppig vandladningstrang (pollakiuri), smerter i bækken- og/eller lænderegionen, purulent urin og/eller blod i urinen (hæmaturi), feber,
  • Citrobacter-infektioner, der forårsager sepsis, er kendetegnet ved feber over 38 °C, smerter i lemmerne, generel utilpashed, kuldegysninger og/eller forvirring . Hvis sepsis forværres, kan der også forekomme et fald i blodtrykket.
  • Citrobacter-infektioner, som er forårsaget af C. koseri, forårsager ofte meningitis, især hos nyfødte , som ofte ledsages af nekrotiserende encephalitis (en betændelse i hele hjernevævet eller dele heraf ) og/eller hjerneabscesser.

Hvordan diagnosticeres en Citrobacter-infektion?

Hvis der er mistanke om en Citrobacter-infektion, foretages forskellige analyser for at diagnosticere bakterien i kroppen . Ud over en hudprøve omfatter disse diagnostiske metoder også en urinanalyse eller urinkultur samt en blodprøve, blodkulturer og en sputumundersøgelse. Biokemiske og/eller molekylære test kan bekræfte diagnosen af en Citrobacter-infektion.

Hvordan behandles Citrobacter-infektioner?

Følgende medicin kan ordineres ved infektioner med Citrobacter-bakterier:

  • Cefotaxim og Ceftriaxom eller Ciprofloxacin og Levofloxacin, som er særligt effektive mod Citrobacter koseri-bakterier,
  • Aminoglykosider, kinoloner, ertapenem, imipenem eller meropenem, som anvendes til behandling af patogener fra Citrobacter freundii på .

 

Da Citrobacter-bakterierne kan udvikle resistens over for penicilliner og forskellige kombinationer af ?-lactam-antibiotika, er det vigtigt at foretage en følsomhedstest før behandlingen. I øjeblikket er der flere bakteriestammer, der udviser antibiotikaresistens (multiresistens). For disse er lægemidlet colistin indtil videre det eneste effektive aktive stof. Colistin er kun receptpligtigt og kræver, at patientens almene tilstand kontrolleres af lægen for at forhindre, at der opstår mulige toksiske virkninger under behandlingen.

Hvordan kan jeg blive smittet med Citrobacter-bakterier?

Overførsel med Citrobacter sker normalt ved direkte eller indirekte kontakt med kontaminerede genstande eller personer. På hospitaler sker det ved kontakt med medicinsk personale, f.eks. via hænderne, hvis de ikke er blevet desinficeret korrekt . Men smitte er også mulig via diagnostiske redskaber eller almindelige genstande eller overflader. Moderen kan også smitte barnet under fødslen. Men smitte er også mulig via forurenet mad.

Hvordan kan du beskytte dig mod en Citrobacter-infektion?

For i det mindste at undgå overførsel af Citrobacter-bakterier på hospitalet bør man overholde følgende:

  • nøje overholde forebyggende foranstaltninger for at undgå infektion, f.eks. ved at bruge desinfektionsmidler korrekt , vaske hænder grundigt og rengøre omgivelserne ,
  • hurtigt erkende en mulig infektion og kontrollere dens udbrud,
  • behandle en eventuel infektion hurtigt ved korrekt anvendelse af antibiotika,