Hvad er erythrasma?

Erythrasma er en bakteriel infektion i hudens øverste lag, som normalt er harmløs og også kendt under synonymet bjørnespringesyge. Erythrasma forekommer hovedsageligt på fugtige hudområder som f.eks. armhulen og/eller lysken, men kan også opstå mellem tæerne og/eller under brystet. Ca. 5 procent af befolkningen i Centraleuropa lider af erythrasma, hvilket er relativt almindeligt, selv om denne hudsygdom er mere almindelig i tropiske områder. I gennemsnit er flere mænd end kvinder ramt af sygdommen, som også hurtigt kan få et kronisk forløb.

Erythrasma viser sig som en misfarvning af huden, som er klart afgrænset og kan blive større, efterhånden som sygdommen udvikler sig. I de fleste tilfælde kan erythrasma behandles med salver eller cremer.

Hvordan udvikles erythrasma?

Erythrasma skyldes normalt bakterien Corynebacterium minutissimum, som er en naturlig del af den menneskelige hudflora og derfor normalt ikke forårsager en hudsygdom. Personer med immundefekt (immunsuppression), diabetes mellitus, overvægt (fedme) og/eller overdreven svedproduktion (hyperhidrose) har dog tendens til at udvikle erythrasma. Risikoen for at udvikle erythrasma stiger, hvis patienten opholder sig meget i et varmt og fugtigt klima, da hudsygdommen også især rammer de dele af kroppen, der forbliver let fugtige på grund af sved. Det drejer sig f.eks. om armhulerne, lyskeregionen og kønsorganerne samt mellemrummene mellem tæerne og hudområderne under brystet. Hos overvægtige patienter er det ofte også hudfolderne på bugvæggen, der er påvirket.

Når der opstår erythrasma, angriber bakterierne den øverste tredjedel af overhuden (stratum corneum). Corynebakterierne sætter sig fast i det intercellulære rum samt inde i hudcellerne.

Hvad er symptomerne på erythrasma?

Erythrasma viser sig i begyndelsen som en ensartet rødlig misfarvning af huden, der tydeligt adskiller sig fra resten af huden, men som ellers ikke giver nogen symptomer. Med tiden ændrer de berørte hudområder farve, bliver brunlige og kan udvikle fine rynker, såkaldte lichenificeringer. Desuden kan huden begynde at flage, få et ru udseende, vise små revner og have tendens til at svede mere. Nogle patienter klager også over ubehagelig kløe i de berørte hudområder.

Hvordan diagnosticeres erythrasma?

Selv om de ydre hudforandringer ved erythrasma er ret typiske, er det normalt svært at skelne sygdommen fra andre hudbetændelser som f.eks. svampeinfektion eller psoriasis. For at stille en pålidelig diagnose vil hudlægen derfor bruge en UV-lampe (den såkaldte Wood-lampe). Lyset under en UV-lampe får det berørte hudområde til at fluorescere koralrødt. Dette skyldes, at den udløsende bakterie i et erythrasma producerer et fluorescerende stof (et såkaldt porfyrin) ved koralbakterien. Ud over undersøgelse med en UV-lampe kan cornybakterierne også påviseligt påvises ved en hudflagsprøve.

Hvordan behandles erythrasma?

Som regel behandles de berørte hudområder med en salve i to til fire uger. Der findes forskellige aktive stoffer. Ud over antimykotikumet bifonazol kan også cotrimazol anvendes. Men visse antibakterielle salver som f.eks. clindamycin, erythromycin eller fusidinsyre kan også give lindring. Hvis erythrasma derimod er alvorligt, kan det også være nødvendigt med systemisk antibiotikabehandling, f.eks. i form af clarithromycin.

Ud over den medicinske behandling bør patienten forsøge at holde de tilsvarende hudområder tørre. Hudområdet kan f.eks. klappes omhyggeligt tørt efter brusebad eller badning. Personer, der har tendens til at svede overdrevent meget, bør også tørre hudområdet tørt igen og igen i løbet af dagen. Desuden bør alle de berørte personer bruge sæbe med en ret lav pH-værdi, da disse kan dræbe bakterierne tidligt. Fedtede salver bør også undgås.

Hvilke chancer er der for at helbrede erythrasma?

Hvis erythrasma ikke behandles, vil hudinfektionen sandsynligvis vokse i størrelse, men fører normalt ikke til yderligere komplikationer bortset fra eventuelle yderligere infektioner. På trods af en vellykket behandling kan hudfarvningen stadig bestå i nogen tid. Det kan heller ikke udelukkes, at erythrasma vil opstå igen. Det er derfor vigtigt at forebygge erythrasma profylaktisk ved at holde de berørte hudområder tørre som en sikkerhedsforanstaltning. Patienterne bør også bære åndbart tøj, især i situationer, hvor de sveder meget. Hvis man har mistanke om, at man lider af patologisk svedproduktion, bør man søge læge for at iværksætte de relevante behandlingsmuligheder på et tidligt tidspunkt.