Hvad er Escherichia coli-patogenet?
Escherichia coli-patogenet, også kendt som den coliforme bakterie, er en af de mest kendte bakteriearter, der tilhører Escherichia-slægten. Det er en gramnegativ, syredannende bakterie, der er en integreret del af den menneskelige mikrobiota og af andre varmblodede dyrs mikrobiota. Der findes forskellige stammer af Escherichia coli-patogenet, hvoraf mange er uskadelige. Andre kan imidlertid forårsage tarmsygdomme. Patogenet er opkaldt efter den tyske børnelæge Theodor Escherich, som først isolerede og beskrev bakterien i 1886.
Hvad er karakteristika ved Escherichia coli-patogenet?
Escherichia coli-patogenet er en asporisk bakterie, der kan overleve i både et iltrigt og et iltfattigt miljø. Patogenet fermenterer laktose og har under mikroskopet fremspring, som gør det muligt for det at sætte sig fast på væggen i det organ, det koloniserer.
Hvordan kan man blive smittet med Escherichia coli?
I de fleste tilfælde stammer en Escherichia coli-infektion fra forurenet vand og/eller fødevarer. Fødevarer, der er forvredet rå, som f.eks. frugt og grøntsager, er særligt ramt. Men frem for alt kan indtagelse af upasteuriseret mælk eller råt kød være farligt for små børn og ældre mennesker. Hvis en Escherichia coli-infektion udvikler sig heraf, kan der endda opstå en livstruende form for nyresvigt hos denne gruppe af mennesker. I denne forbindelse taler lægerne om det såkaldte hæmolytisk-uræmiske syndrom. For at beskytte sig mod infektion er det tilrådeligt at koge maden på forhånd, da Escherichia coli-patogener er følsomme over for varme. Smitte fra person til person er også mulig, hvis den smittede person ikke har vasket hænder ordentligt.
Hvordan kan man forebygge en infektion?
Infektion med Escherichia coli-patogener i tarmområdet kan forebygges ved grundig håndhygiejne og regelmæssig personlig hygiejne. En infektion med patogenerne i urinvejene kan derimod forebygges ved hjælp af naturlige stoffer. Disse er designet til at gøre det umuligt for patogenet at sætte sig fast på væggene i urinrøret eller blæren. Disse naturlige stoffer omfatter kosttilskud baseret på røde frugter, blåbær eller grapefrugter. Indtagelse af disse substrater anbefales især til dem, der ofte får urinvejsinfektioner forårsaget af Escherichiae coli.
Hvad er symptomerne på Escherichia coli-infektioner?
Tarminfektioner forårsaget af Escherichia coli-stammer kan manifestere sig med følgende symptomer:
- Feberanfald, som normalt forekommer i de tidlige stadier af sygdommen,
- Mavesmerter,
- Opkastning,
- blodig diarré
Desuden kan der forekomme ekstraintestinale sygdomme som f.eks. urinvejsinfektion eller peritonitis. I særligt alvorlige tilfælde kan der opstå blodforgiftning, lungebetændelse og/eller meningitis.
Hvordan er forløbet af en Escherichia coli-infektion?
Som regel opstår de første symptomer ca. 12 timer til et par dage efter infektionen og varer ca. en uge. Meget ofte forekommer infektionen i udviklingslandene på grund af de usikre hygiejnisk-sanitære forhold. En Escherichia coli-infektion behøver ikke nødvendigvis at manifestere sig som en tarmsygdom. Det er ofte muligt, at infektionen udvikler sig i andre organer og f.eks. forårsager en blærebetændelse, en urinvejsinfektion eller en lungebetændelse eller meningitis. I nogle tilfælde kan det endda føre til blodforgiftning.
Hvordan diagnosticeres en Escherichia coli-infektion?
Hvis der er tale om en langvarig, alvorlig diarrésygdom, er det nyttigt at foretage en dyrkning for at se, om bakterien er til stede i tarmen. Hvis der er mistanke om en Escherichia coli-infektion, der påvirker urinlederne, kan man ofte diagnosticere patogenet ved at foretage en urinkultur.
Hos gravide kvinder er det nødvendigt med en månedlig urinprøve for at påvise patogenet. Hvis patogenet påvises, er det vigtigt at starte en specifik antibiotikabehandling for at fjerne bakterien fuldstændigt.
Hvordan behandles Escherichia coli-infektioner?
Da Escherichia coli er bakterier, kan de behandles godt med antibiotika. Især carbapenemer, en særlig gruppe af antibiotika, har vist sig at være effektive.
I de fleste tilfælde er antibiotikabehandling dog slet ikke nødvendig. I stedet behandles infektionen rent symptomatisk. Den særlige behandlingsform afhænger af sygdommens sværhedsgrad. I de fleste tilfælde, især ved diarrésygdomme, er det nødvendigt med indtagelse af væske og salt. Dette skyldes, at infektionen medfører, at patienterne mister salte (elektrolytter) såsom natrium og kalium, som er vigtige for en intakt hjertefunktion eller for nerver og muskler. Der ordineres normalt ikke medicin mod diarré, da udskillelsen også skyller patogenet ud af tarmen.
Hvilke komplikationer kan en Escherichia coli-infektion give anledning til?
En Escherichia coli-infektion kan føre til blærebetændelse eller en infektion i urinrøret (uretritis). Hvis sygdommen ikke behandles korrekt, øges infektionens alvorlighed. I nogle få tilfælde er det endda muligt, at der udvikles et hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS-syndrom). Især hos børn, men også hos ældre personer kan dette føre til alvorlige funktionsnedsættelser. Til behandling af HUS-syndromet kan man anvende såkaldt plasmaferese. Det indebærer, at patientens blodplasma renses.
Generelt er ældre mennesker og børn i størst risiko for at udvikle komplikationer som følge af en Escherichia coli-infektion. Især en dehydreringstilstand på grund af alvorlig diarré er risikabel for disse grupper af mennesker. Det er derfor vigtigt, at de berørte personer får tilstrækkelig væskeindtagelse, og at der tidligt konsulteres en børnelæge, især når det drejer sig om små børn. Børn udvikler ofte tilstanden, fordi de har tendens til at putte hænderne i munden.