Hvad er et histiocytom?

Et histiocytom er en godartet vækst af bindevæv. Fordi det ligner et hårdt fibrom, kaldes et histiocytom også for et dermatofibrom. Et histiocytom viser sig normalt som en 0,5 til 2 cm stor knude, der stikker ud over hudniveauet og får en brunlig til rød farve. Et histiocytom har en tendens til at sprede sig dybere, når det berørte hudområde presses sammen. I de fleste tilfælde af sygdommen dannes et histiocytom på benene og især på underbenene. Det kan dog også forekomme på armene. Histiocytomer er ofte forårsaget af insekt- og/eller myggestik. Det kan dog også opstå efter en lille skade. Voksne mellem 30 og 60 år har en over gennemsnittet høj forekomst af histiocytom. Kvinder rammes oftere end mænd. Sygdommen er mindre almindelig hos børn.

Hvilke typer histiocytom er der?

Inden for lægevidenskaben bruges betegnelsen histiocytom til at skelne mellem følgende to tumorer:

  • Godartet kutant fibrøst histiocytom (såkaldt dermatofibrom): henviser til en godartet hudtumor, som består af fibrocytter og kollagenfibre og kan udvikles på alle stadier af livet, men er mest almindelig hos unge voksne.
  • Malignt fibrøst histiocytom: Omfatter både hudtumorer og tumorer i blødt væv og knogler.

Hvorfor udvikles et histiocytom?

Den nøjagtige årsag til et histiocytom er endnu ikke helt klar for lægerne. De har dog mistanke om, at et histiocytom kan opstå som følge af et insektbid, f.eks. fra en flåt. Derudover overvejer man følgende andre mulige årsager til udvikling:

  • som et ar efter en hudskade,
  • som en betændelse i en hårsæk (folliculitis),
  • som følge af en mindre skade

På hvilke dele af kroppen dannes histiocytomer?

Histiocytomer kan generelt opstå på alle dele af kroppen, men de er særligt almindelige på ekstremiteterne, især på arme og ben. Histiocytomer på håndfladerne og fodsålerne er også beskrevet i den videnskabelige litteratur, men de forekommer ret sjældent.

Hvordan kan man forebygge et histiocytom?

Generelt er det ikke muligt at forhindre udviklingen af et histiocytom. Man kan dog mindske risikoen for at udvikle et histiocytom, f.eks. ved at behandle hudskader omhyggeligt. Desuden bør man ikke kradse insektbid op, og man bør forebygge udvikling af hårsæksinfektioner eller hudinfektioner.

Er histiocytomer farlige?

Ud fra et medicinsk synspunkt er histiocytomer ikke farlige. De kan dog opfattes som forstyrrende, især ud fra et æstetisk synspunkt. De kan også være til gene for bevægelsen, hvis de er placeret på områder af huden, der ofte udsættes for friktion. Det drejer sig bl.a. om armhuleområdet, den nederste del af det kvindelige bryst eller benene.

I nogle tilfælde er det også muligt, at et histiocytom kan blive betændt. Dette er især tilfældet, hvis brystvorterne er såkaldt stilkede og forvredne. De kan så få en sort farve og dø af på grund af betændelse.

Hvilke symptomer forårsager et histiocytom?

Histiocytomer fremstår som smertefri små knuder på huden og er mere almindelige på ekstremiteterne. De kan have en størrelse på mellem 0,3 og 1,5 cm og kan forekomme enkeltvis eller flere gange. Hvis de indeholder pigmentet hæmosiderin, får de en brunlig til blålig misfarvning. Hvis de består af fedtaflejringer, kan de få en rødlig eller gullig farve.

Bortset fra det ydre udseende giver histiocytomer ingen andre symptomer, medmindre de på grund af deres placering er bevægelseshæmmende. Et histiocytom forårsager ikke smerter, og det er heller ikke tilbøjeligt til at klø eller degenerere.

Hvordan diagnosticeres et histiocytom?

En hudlæge kan diagnosticere et histiocytom ved at se på dets typiske udseende. Samtidig bestemmes typen af histiocytom.

Hvordan behandles et histiocytom?

Da et histiocytom normalt kun er en harmløs hudforandring, er det normalt ikke nødvendigt med behandling. Hvis histiocytomet imidlertid forstyrrer bevægelsen på grund af sin placering, eller hvis det ofte er betændt, kan det fjernes ved operation. Kirurgisk fjernelse kan også være tilrådeligt for de såkaldte stilkede brystvorter, fordi de afhængigt af deres placering let kan blive betændte eller komme i klemme i halskæder eller lignende.

Der bliver dog et ar tilbage efter dette indgreb. Fjernelse ved hjælp af CO2-laser er også en mulighed. Fjernelse af et histiocytom sker normalt i lokalbedøvelse og kræver nogle få sting for at lukke såret. I ca. fem procent af alle tilfælde dannes der histiocytomer igen efter kirurgisk fjernelse.

Kan man selv fjerne et histiocytom?

Du bør under alle omstændigheder afholde dig fra at fjerne et histiocytom selv. Et histiocytom, f.eks. i forbindelse med den såkaldte pedunculated vorte, bør heller ikke ligeres på egen hånd eller et fibromplaster påføres uden lægelig overvågning. Ethvert forsøg på selvbehandling indebærer en risiko for infektion, betændelse og ardannelse.

Hvilke hjemmemidler kan hjælpe mod et histiocytom?

I stedet for kirurgisk selvbehandling kan brugen af hjemmemidler i nogle tilfælde være effektiv til at fjerne histiocytomer. Nogle syge drysser æblecidereddike på histiocytomet flere gange om dagen. Alternativt kan vat, der er gennemvædet af æblecidereddike, påføres histiocytomet flere gange om dagen. I nogle tilfælde er det lykkedes med denne selvbehandling at få histiocytomet til at forsvinde. Det er dog vigtigt at sørge for, at huden omkring histiocytomet ikke bliver betændt.