Hvad er kolangiokarcinom?

Kolangiokarcinom (CCA) er også kendt som galdegangskarcinom og beskriver en ondartet kræftsygdom i galdegangsslimhinden. Galdegangene er en forbindelse mellem leveren og tolvfingertarmen. Tumorer kan opstå både inde i (intrahepatisk kolagiokarcinom, mindre almindeligt) og uden for galdegangene (ekstrahepatisk kolangiokarcinom, mere almindeligt), som ligner et flodløb. Kolagiokarcinom er vanskeligt at diagnosticere og opdages derfor næsten kun i et fremskredent stadium, hvilket gør kræften næsten uhelbredelig. Det er dog en ret sjælden kræftsygdom, som udgør ca. 3 % af alle gastrointestinale tumorer. Kolangiokarcinom opstår normalt kun med stigende alder og er ret sjældent før 40-årsalderen.

Hvad er risikofaktorerne for kolangiokarcinom?

Omkring 80 procent af alle kolangiokarcinomer udvikler sig uden for leveren. Ud over arvelige faktorer spiller miljømæssige påvirkninger sandsynligvis også en vigtig rolle. Andre risikofaktorer er sandsynligvis kun ansvarlige for kræften i et lille antal tilfælde. Især i Thailand kunne parasitter også nævnes som udløsende faktorer for kolangiokarcinom, f.eks. Opisthochis viverrini og/eller Clonorchis sinensis

Den vigtigste prædisponerende faktor, som også fremmer udviklingen af kolangiokarcinom, er formentlig primær skleroserende kolangitis. I 10 til 20 % af alle tilfælde af primær skleroserende kolangitis udvikles der også et galdegangskarcinom. Medfødte cyster, f.eks. i leveren, virussygdommene hepatitis B og C, kronisk tyfusinfektion, skrumpelever, galdesten og udsættelse for visse giftige kemikalier bidrager også til udviklingen af kolangiokarcinom.

Hvordan udvikles kolangiokarcinom?

Kolangiokarcinom CCA kan opstå både inde i og uden for galdegangene. Den såkaldte Klatskin-tumor er en særlig type af ekstrahepatisk kolangiokarcinom og opstår, hvor højre og venstre galdegang i leveren mødes med den fælles galdegang (CBD). Klatskin-tumor er lidt mere almindelig hos mænd end hos kvinder. Klatskin-tumor forsøger dog også først at give symptomer i et fremskredent stadium.

Hvad er symptomerne på kolangiokarcinom?

Placeringen af tumoren er afgørende for, hvilke symptomer der kan opstå ved kolangiokarcinom. Hvis tumoren er tæt på den almindelige galdegang, som det er tilfældet ved ekstrahepatisk kolangiokarcinom, er der ofte smertefri gulsot. Men hvidlig afføring, mørk urin og/eller kløe kan også være typiske symptomer. Hvis tumoren derimod er placeret inde i leveren, er der mere uspecifikke symptomer som f.eks. træthed, uønsket vægttab og/eller mavesmerter.

Intrahepatisk kolangiokarcinom, som er mindre almindeligt end ekstrahepatisk kolangiokarcinom, kan vise sig med uspecifikke symptomer som nedsat appetit, uønsket vægttab, mavesmerter og generel utilpashed.

Hvordan diagnosticeres kolangiokarcinom?

Da kolangiokarcinom ofte forårsager de samme symptomer som f.eks. galdesten, er det ofte svært at diagnosticere. De første værdifulde oplysninger kommer sandsynligvis fra blodværdierne, da de giver oplysninger om galdegangene og leverens funktion. Ved hjælp af blodværdierne kan lægen dog i sidste ende kun diagnosticere, at der er tale om en sygdom i leveren eller galdegangene.

Kun billeddiagnostiske undersøgelser kan bekræfte diagnosen. Disse omfatter ultralyd, computertomografi (CT) og magnetisk resonansbilleddannelse (MRI). Desuden findes der forskellige endoskopiske undersøgelser, f.eks. for at lade den stagnerede galde løbe ud.

Hvordan behandles kolangiokarcinom?

Kun en operation, hvor hele svulsten fjernes fuldstændigt, giver udsigt til fuldstændig helbredelse. Kolangiokarcinom diagnosticeres dog normalt i et fremskredent stadie, hvorfor operation sjældent anvendes. For at kunne vurdere dette vil lægen dog ikke kun tage hensyn til tumorstørrelsen, men også til kræftcellernes karakteristika og den mulige dannelse af metastaser. I nogle tilfælde vil det også være nødvendigt med en levertransplantation.

Ud over kirurgi er der også mulighed for palliativ behandling. Dette kan lindre symptomerne. I tilfælde af kolangiokarcinom anvendes palliativ kemoterapi derfor normalt som standardbehandling. En af de nyere behandlingsmuligheder er fotodynamisk terapi. Her bringes kræftcellerne i kontakt med fotosensibilisator, et bestemt stof. Ved målrettet bestråling med lysbølger ændres fotosensibilisatorerne således og danner nedbrydningsprodukter, som er giftige for kræftcellerne. Denne proces skulle bidrage til at ødelægge tumorcellerne. Fotodynamisk terapi bremser dog kun tumorvæksten en smule. Den betragtes derfor ikke som en kurativ behandlingsmulighed, men snarere som en palliativ.

Hvad er prognosen for kolangiokarcinom?

Som med andre kræftformer gælder det, at jo tidligere kolangiokarcinom bliver diagnosticeret, jo bedre er chancerne for en fuldstændig helbredelse. Da kolangiokarcinom imidlertid normalt diagnosticeres på et meget fremskredent stadium, er prognosen ret dårlig. Leversvigt forårsaget af kolangiokarcinom og hyppig blodforgiftning fører til en høj dødelighed. Hvis tumoren derimod fjernes fuldstændigt ved operation og/eller med tumorfri margener, er prognosen for helbredelse god, forudsat at tumoren endnu ikke har spredt sig til lymfeknuderne.