Hvad er kræft i biskjoldbruskkirtlen?

Kræft i biskjoldbruskkirtlen henviser til udviklingen af en ondartet tumor, som normalt udløses af primær hyperparathyroidisme (pHPT) og kan diagnosticeres ud fra symptomerne. Kræft i biskjoldbruskkirtlen forekommer hos mindre end 1 % af alle personer, der er ramt af pHPT, og udvikler sig hyppigere end gennemsnittet hos voksne i den midaldrende alder. Både mænd og kvinder har lige stor sandsynlighed for at udvikle kræft i biskjoldbruskkirtlen.

Kræft i biskjoldbruskkirtlen forårsager en stigning i calciumniveauet i blodet. Da kræft i biskjoldbruskkirtlen betragtes som en yderst sjælden sygdom, findes der stadig ingen retningslinjer for behandling eller erfaring med at håndtere sygdommen. Dette gør det ofte vanskeligt at behandle sygdommen så hurtigt som muligt og betyder, at kræft i biskjoldbruskkirtlen har en ret dårlig prognose.

Hvad er årsagen til kræft i biskjoldbruskkirtlen?

Årsagerne til kræft i biskjoldbruskkirtlen er endnu ikke tilstrækkeligt udforsket. Lægerne antager dog, at tertiær hyperparathyreoidisme, som kan forekomme hos dialysepatienter, men også strålebehandling i hoved- og halsområdet kan forårsage og udløse udviklingen af biskjoldbruskkræft.

Hvad er symptomerne på kræft i biskjoldbruskkirtlen?

Kræft i biskjoldbruskkirtlen kan udløse en overfunktion af biskjoldbruskkirtlen, en såkaldt hyperparathyreoidisme. I dette tilfælde sker der en overproduktion af biskjoldbruskkirtelhormonet (parathormon), som normalt skal regulere kalciumniveauet i kroppen. Mineralet calcium er ansvarlig for, at nerver og muskler i kroppen fungerer korrekt. Hvis calciumniveauet er forhøjet, kan følgende symptomer forekomme:

  • konstante symptomer på udmattelse, sløvhed, nedsat koncentration og/eller hukommelse og depressive tendenser,
  • øget udskillelse af urin, hvorved patienten også klager over en øget tørstfølelse,
  • uønsket vægttab med samtidig tab af appetit, forstoppelse og/eller opkastninger,
  • Forkalkning af nyrerne og/eller dannelse af nyresten,
  • krampende smerter i nyreområdet,
  • accelereret hjerterytme og/eller hjertebanken,
  • Højt blodtryk,
  • Ryg- og/eller ledsmerter,
  • øget knogletab (osteoporose) med spontane knoglebrud, som ofte forekommer ved fremskreden sygdom,
  • livsfarlige kriser, som kan udløses af nyresvigt eller endog koma, hvis calciumniveauet er stærkt forhøjet.

Hvordan diagnosticeres kræft i biskjoldbruskkirtlen?

For at diagnosticere kræft i biskjoldbruskkirtlen kontrolleres parametrene i patientens blod i laboratoriet. Hvis biskjoldbruskkirtelhormonet, parathormonet (PTH), samt serum- og urinkalcium og urinfosfat viser sig at være forhøjet, og serumfosfatet viser sig at være nedsat, skærpes mistanken om biskjoldbruskkirtelkræft. Inden for rammerne af en intraoperativ diagnose kontrolleres det derefter, om tumoren har en fast konsistens eller allerede er vokset ind i det omgivende væv. Sidstnævnte er tegn på biskjoldbruskkræft.

Ved diagnosticering af biskjoldbruskkirtelkræft er det ofte vanskeligt at skelne den fra et godartet adenom i biskjoldbruskkirtlerne. En entydig diagnose er kun mulig, hvis der allerede har fundet en vaskulær invasion og infiltration af biskjoldbruskkirtelcarcinomet sted i det omkringliggende væv. Ved en ultralydsundersøgelse (sonografi) fremstår biskjoldbruskkirtelcancer som en ekkofattig tumor, der er betydeligt større end et godartet adenom i biskjoldbruskkirtlen.

Hvordan behandles kræft i biskjoldbruskkirtlen?

Den første form for behandling af kræft i biskjoldbruskkirtlen er en fuldstændig kirurgisk fjernelse af tumoren, om nødvendigt inklusive den berørte skjoldbruskkirtellap (parathyroidektomi) og eventuelle berørte lymfeknuder. Efter operationen skal patienten normalt opholde sig på hospitalet i mellem 3 og 4 dage. Nogle patienter kan klage over synkebesvær efter operationen. Ikke desto mindre kan man normalt begynde at spise regelmæssigt med det samme. Inden patienten udskrives fra hospitalet, kontrolleres laboratorieparametrene igen. Takket være selvopløsende suturer er det ikke nødvendigt at fjerne suturer. Selv om kun få patienter klager over ubehag efter en operation af biskjoldbruskkirtlen, bør fysisk anstrengelse undgås straks, dvs. i de to uger efter operationen. Ca. en måned efter operationen er der planlagt den første opfølgning. I den forbindelse skal laboratorieværdierne bestemmes igen, hvilket kan foretages af hudlægen.

Hvis en operation ikke er mulig, forsøger man med medicin at sænke serumkalciumindholdet, f.eks. ved at give calcimimetika (Cincacalcet). Desuden skal patienten fjerne urinstoffer ved overdreven drikkelse for at forsøge at regulere vand-, elektrolyt- og syre-base-balancen (tvungen diurese). Hvis der er tale om symptomfri biskjoldbruskkræft, kan tumoren i første omgang kun observeres ved regelmæssige kontrolundersøgelser.

Hvilke komplikationer kan der opstå?

Hvis biskjoldbruskkirtlen fjernes helt eller beskadiges under en operation, kan det føre til lave calciumniveauer i blodet. Et lavt calciumniveau kan forårsage følgende symptomer:

  • Føleforstyrrelser eller prikken i lemmerne, men også omkring mundområdet,
  • Muskelkramper.

For at kompensere for det lave calciumindhold i blodet er det tilstrækkeligt at tage en calciumtablet om dagen. Der kan også gives D-vitamin. Indtagelsen kan så stoppes, når serumkalciumniveauet igen er under normalområdet. De fleste patienter kommer sig spontant inden for få dage eller uger efter operationen.

Hvad er prognosen for kræft i biskjoldbruskkirtlen?

Hvis biskjoldbruskkirtelkræft diagnosticeres tidligt og kan fjernes kirurgisk, er chancerne for helbredelse generelt gode. Men selv hvis tumoren fjernes fuldstændigt, er det stadig muligt, at der senere dannes metastaser, eller at der igen udvikles en ny tumor efter mange års indledende behandling. Tilbagefaldsraten er 50 procent. For en positiv prognose er det grundlæggende vigtigt, at symptomerne på hypercalcæmi inddæmmes og gøres kontrollerbare, hvorfor prognosen for biskjoldbruskkirtelcarcinom normalt først foretages efter en operation. Den 10-årige overlevelsesrate ligger på mellem 60 og 70 procent.