Hvad er lipomatose?

Lipomatose er en diffus forøgelse af fedtvævet (fedtvævshyperplasi), som især kan forekomme på hofterne og omkring hjertet (lipomatosis cordis). Sygdommen er en sjælden, godartet hudsygdom, som normalt opstår på grund af genetiske faktorer. Lipomatose er karakteriseret ved det kliniske udseende af mange smertefri, indkapslede lipomer, der forekommer i det subkutane fedtvæv på bagkroppen og ekstremiteterne.

Hvilke typer af lipomatose skelnes der mellem?

I den medicinske litteratur skelnes der mellem følgende fire typer af lipomatose, som hovedsagelig bestemmer sygdommens lokalisering:

• Type I: rammer halsområdet (Madelung-syndrom, lokaliseret),
• Type II: påvirker skulderbæltet (pseudoatletisk type),
• Type III: påvirker bækkenbæltet (gynækoid type),
• Type IV: påvirker maven

Desuden kan lipomatose opdeles i følgende tre ret sjældne kliniske billeder:

• den godartede symmetriske lipomatose, opkaldt efter dens opdager Launois-Bensaude,
• familiær multipel lipomatose: en meget sjælden sygdom, der er kendetegnet ved sine mange, indkapslede godartede lipomer, der er placeret i det subkutane fedtvæv. Sygdommen opstår normalt i det tredje årti, men i nogle tilfælde kan den udvikle sig i barndommen eller ungdomsårene. Familiær multipel lipomatose rammer hovedsageligt hals, krop og lemmer.
• lipomatosis dolorosa (Dercums sygdom)

Hvordan udvikler lipomatose sig, og hvilke årsager kan den tilskrives?

Ved lipomatose formerer fedtcellerne sig ukontrolleret ud over det normale niveau. Lipomatose kan forekomme asymmetrisk eller symmetrisk på forskellige dele af kroppen.

Årsagerne til udviklingen af lipomatose er endnu ikke kendt. Forskningen går dog ud fra, at risikoen for at udvikle lipomatose øges ved diabetes, leverskader, lungekarcinomer eller polyneuropatier. Desuden kan en fejlfunktion i skjoldbruskkirtlen og ændringer i urinsyreniveauet forårsaget af gigt fremme lipomatose. Lægerne antager også, at det såkaldte Kaposi-sarkom, som forekommer særligt hyppigt hos AIDS-patienter, er involveret i udviklingen af lipomatose.

Hvis der er tale om familiær multipel lipomatose, kan genetiske årsager også bidrage til udviklingen af sygdommen, selv om den underliggende genetiske defekt endnu ikke er kendt af de medicinske eksperter.

Hvordan kan lipomer forebygges?

Indtil videre findes der ingen egnede forebyggende foranstaltninger til at forhindre udviklingen af et lipom. Hvis der er mistanke om familiær multipel lipomatose, kan humangenetisk rådgivning hjælpe i enkelte tilfælde.

Hvad er symptomerne på lipomatose?

Lipomatose er normalt smertefri. Hvis der er tale om en særlig stor lipomatose eller hvis den er placeret på dele af kroppen, der begrænser bevægeligheden, kan lipomatosen opfattes som særlig generende. Desuden påvirker lipomatose det æstetiske udseende, hvilket kan føre til betydelige psykiske problemer for de berørte personer.

Hvordan diagnosticeres lipomatose?

Efter at have optaget en sygehistorie undersøges patienten klinisk. Til dette formål kan der anvendes billeddannende procedurer som f.eks. en computertomografi (CT) eller en magnetisk resonansafbildning (MRI). CT- eller MRI-skanningerne kan vise, hvor langt lipomet har spredt sig.

Hvordan behandles lipomatose?

I de fleste tilfælde kan lipomatose ikke behandles kausalt. En undtagelse herfra er den såkaldte alkoholrelaterede lipomatose, som kan begrænses fuldstændigt i sin vækst ved konsekvent afholdenhed. Personer, der er ramt af lipomatose, kan derfor kun få fjernet de for det meste synlige, æstetisk generende faktorer af sygdommen af en kosmetisk kirurg. Dette kan ske ved klassisk fedtsugning eller ved kirurgisk fjernelse af det overskydende fedtvæv. De ramte skal dog være opmærksomme på, at et sådant indgreb ikke fjerner årsagen til sygdommen. Et kirurgisk indgreb kan derfor være nødvendigt igen efter nogen tid.

Da lipomatose ofte har en meget fast karakter af fedtvævet, som også er gennemsat af bindevæv, virker en klassisk fedtsugning normalt ikke. Fedtvævets indblanding i bindevævet indebærer en risiko for blødning efter operationen. Et alternativ er den såkaldte ultralyds- eller PAL-fyssugning. Operationen er derimod særlig vanskelig, når der skal korrigeres store områder. Det skyldes, at jo større operationen er, jo større er det tilsvarende sårområde. Da der også er risiko for postoperativ blødning, er det af stor betydning med en tilstrækkelig postoperativ kompression. Dræn er generelt tilrådeligt. De gør det lettere for den ophobede væskeblod at finde vej ud. Efter operationen bør patienten ud over streng kompression ved hjælp af korset også være opmærksom på passende sårpleje og lade drænene sidde på plads i længere tid, som det faktisk er almindeligt ved andre operationer. Desuden bør patienten begrænse sine bevægelser noget efter operationen for ikke unødigt at fremprovokere en postoperativ blødning.

Hvilke komplikationer kan der opstå?

Lipomer kan forstyrre den æstetiske fornemmelse. Afhængigt af, hvor et lipom er dannet, og hvor stort det er blevet, kan den berørte persons bevægelighed være begrænset. Desuden kan der i enkelte tilfælde være store vanskeligheder med at tage tøj på og af.

Hvis lipomatose fjernes ved fedtsugning eller operation, er der risiko for blødning efter operationen. Desuden er det almindeligt, at lipomatose udvikler sig igen efter en vis periode, fordi årsagen til sygdommen ikke er blevet behandlet.