Når vi taler om myom i gynækologien, er der generelt tale om godartede hormonfølsomme tumorer. Udtrykket myom stammer i øvrigt fra den berømte læge Rudolf Virchow, som allerede i 1863 holdt foredrag om myomer.

Generelt udvikler fibromer sig i den fertile fase af kvindens liv, dvs. der forekommer ikke fibromer mere i voksende form før puberteten og efter overgangsalderen.

De fleste kvinder med et fibrom har ingen symptomer eller klager. Ca. 12-25 % af kvinder i den fødedygtige alder har fibromer.

Kun 0,1 % af myomerne degenererer til en ondartet tumor.

Afhængigt af fibromernes placering skelnes der mellem følgende typer:
- fibromer, der buler ud mod livmoderhulen (såkaldte submucøse fibromer, type 0-3),
- fibromer inde i livmodervæggen (spg. intramurale fibromer, type 3-6) og
- fibromer, der stikker ud mod bughulen (såkaldte subserøse fibromer, type 7).

Følgende hyppigheder findes i litteraturen under betegnelsen myom:

Myom: | 253 Hz | 420 Hz | 453 Hz | 832 Hz | 832 Hz | 832 Hz

Myom: | 127 Hz | 253 Hz | 420 Hz | 453 Hz | 689 Hz | 832 Hz | 689 Hz | 832 Hz

Malignt myom: | 127 Hz | 253 Hz | 420 Hz | 453 Hz | 453 Hz | 482 Hz | 689 Hz | 832 Hz |

Uterin myom: |253 Hz | 420 Hz | 453 Hz | 453 Hz | 482 Hz | 689 Hz | 832 Hz |