Hvad er oligodendrogliomer?
Et oligodendrogliom er en hjernetumor (gliatumor), som hovedsageligt rammer voksne mellem 35 og 50 år. I gennemsnit er oligodendrogliomer lidt mere almindelige hos mænd end hos kvinder. Samlet set udgør oligodendrogliomer sandsynligvis omkring en procent af alle gliomer, dvs. primære hjernetumorer. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) inddeler oligodendrogliomer i fire grader, som kan give forskellige symptomer, og alt efter hvilken grad de mulige behandlingsforløb er forskellige. Et oligodendrogliom kræver hurtig behandling og har forskellige prognoser alt efter sværhedsgrad.
Hvordan udvikles et oligodendrogliom?
Under mikroskopet ligner et oligodendrogliom oligodendrocytter, som også stammer fra hjernen og er de såkaldte støtteceller, myelinskederne. I modsætning til oligodendrocytterne danner oligodendrogliomer dog ikke disse myelinskeder.
Et oligodendrogliom udvikler sig normalt i hjernekernen, nærmere bestemt i hjernens frontallap. I princippet er det dog også muligt, at et oligodendrogliom kan forekomme i andre områder af hjernen. Hjernestammen eller lillehjernen er dog sjældnere ramt.
Hvad er de forskellige former for oligodendrogliom?
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) skelner mellem følgende fire grader af oligodendrogliom, som adskiller sig fra hinanden i deres grad af ondartethed og vækst:
- Grad I: Godartede oligodendrogliomer, som kun vokser langsomt og har meget gode helbredelsesmuligheder,
- Grad II: Oligodendrogliomer med en høj recidivfrekvens (tilbagefald), som også kan blive ondartede,
- Grad III: Ondartet oligodendrogliom, som fjernes kirurgisk og derefter behandles med kemoterapi eller strålebehandling,
- Grad IV: Meget ondartet oligodendrogliom, der vokser hurtigt og kræver stråle- eller kemoterapi efter operationen.
Hvilke symptomer forårsager et oligodendrogliom?
Kun på et sent stadium kan oligodendrogliom forårsage følgende ret uspecifikke symptomer:
- Hovedpine, som kan være ledsaget af kvalme og opkastning og være tegn på øget intrakranielt tryk,
- epileptiske anfald og/eller neurologiske mangler,
- Tegn på et slagtilfælde, såsom lammelse i den ene side, taleproblemer osv., som kan opstå, når gliomet bløder ind i hjernen.
Hovedpine forårsaget af et oligodendrogliom opstår i modsætning til normal hovedpine meget pludseligt. I løbet af få dage eller uger kan hovedpinen blive stadig mere alvorlig og er næsten umulig at behandle, selv med smertestillende medicin. Folk rapporterer ofte, at hovedpinen bliver værre, når de ligger ned, og at den forsvinder spontant, når de er i en oprejst stilling.
I et endnu mere fremskredent stadium kan der opstå såkaldte hydrocephalus-symptomer, hvis hjernetumoren forstyrrer udstrømningen af cerebrospinalvæske. Hvis følgende symptomer opstår, bør de afklares af en læge:
- Hukommelsesforstyrrelser,
- Træthed og/eller udmattelse,
- Svimmelhed og/eller kvalme
Hvordan diagnosticeres et oligodendrogliom?
Den behandlende læge vil først optage patientens sygehistorie og om nødvendigt beskrive hans eller hendes symptomer. Lægen kan derefter indsnævre de mulige årsager til klagerne og, hvis der er mistanke om en hjernetumor, foretage en neurologisk undersøgelse. Under den neurologiske undersøgelse, som udføres ved hjælp af billeddannende procedurer som f.eks. en computertomografi (CT), bekræftes mistanken om en hjernetumor derefter af usædvanlige vævsansamlinger.
En endnu mere præcis bestemmelse af hjernetumoren er mulig ved hjælp af magnetisk resonansbilleddannelse (MRI). Her bliver uregelmæssigheder i hjernestrukturerne synlige. Der kan foretages en biopsi ved at tage en vævsprøve.
Hvilke muligheder er der for tidlig påvisning?
De risikofaktorer, der kan bidrage til udviklingen af et oligodendrogliom, er stadig ukendte for de medicinske eksperter. Da hverken usund kost eller genetiske faktorer kan anvendes specifikt som risikofaktorer, findes der endnu ingen programmer for tidlig opsporing eller tilsvarende foranstaltninger, hvormed udviklingen af oligodendrogliom kan forhindres eller opdages på et tidligt tidspunkt.
Da symptomerne på et oligodendrogliom normalt ikke kun er uspecifikke, men også optræder sent, bør klagerne straks afklares af en læge. Kun ved hjælp af billeddannelsesprocedurer kan der stilles en sikker diagnose og iværksættes passende behandlingsskridt. Som ved andre kræftformer gælder det, at jo tidligere tumoren diagnosticeres, jo bedre er chancerne for helbredelse.
Hvordan behandles oligodendrogliom?
Behandlingen af oligodendrogliom afhænger altid af graden af tumoren. Et oligodendrogliom af anden grad fjernes normalt kirurgisk og behandles derefter med strålebehandling og/eller kemoterapi, hvis der er en høj risiko for tilbagefald.
Et oligodendrogliom af tredje grad fjernes normalt også kirurgisk og behandles derefter med kemoterapi. Der anvendes ofte PCV eller temozolomid for at forhindre, at tumoren vokser igen.
Ud over den direkte tumorbehandling er rehabilitering også en vigtig del af behandlingen. Især for patienter, der allerede har gennemgået neurologiske forandringer, skal rehabilitering føre til en bedre livskvalitet. Dette kan f.eks. opnås ved hjælp af følgende behandlingsmuligheder:
- målrettet taleterapi (logopædi), hvis der er opstået taleforstyrrelser,
- Erhvervs- og/eller fysioterapi, hvis der er opstået fysiske funktionsnedsættelser,
- særlige computerprogrammer kan anvendes til neurokognitiv træning.
Hvilken specialist bør konsulteres i forbindelse med et oligodendrogliom?
Især i tilfælde af oligodendrogliom bør flere specialister samarbejde, fordi tumoren ofte ledsages af mange lidelser. Det er tilrådeligt for de berørte at konsultere en neurolog først. Neurologen vil ikke kun udføre de neurologiske tests, men også bekræfte mistanken om sygdommen. Desuden bør den pågældende konsultere en radio-onkolog, som bør konsulteres for at bestemme den nøjagtige type tumor. Onkologer, de såkaldte specialister i kræftsygdomme, samt neurokirurger kan om nødvendigt foretage yderligere diagnostiske undersøgelser og håndhæve passende behandlingsmetoder.