Hvad er protozoer?
På medicinsk sprog er protozoer en gruppe af forskellige encellede organismer. Sammen med encellede svampe, alger og svampe udgør de underverdenen af alle encellede organismer med en cellekerne (protister). Mens alger og svampe hører til planteriget, regnes protozoer til de dyriske encellede organismer og kan være meget forskellige i størrelse og morfologi.
Protozoer er heterotrofe organismer, hvilket betyder, at de har brug for stoffer fra andre organismer til deres stofskifte. Generelt skelnes der mellem kommensale, mutualistiske og parasitære former af protozoer. Som patogener hos mennesker og dyr spiller de parasitiske former af protozoer en vigtig rolle og kan udløse mange sygdomme (protozoonoser). Disse omfatter f.eks. den tropiske sygdom malaria eller amøbedysenteri.
Hvilke protozoer forårsager hvilken sygdom?
Vigtige årsagsmidler til protozoesygdomme er f.eks. følgende patogener:
- Entamoeba histolytica: Denne patogen kan forårsage amøbedysenteri,
- Balantidium coli, Giardia intestinalis, Cryptosporidium: mulige patogener af forskellige tarmsygdomme forårsaget af protozoer,
- Plasmodium falciparum: anses for at være årsag til malaria tropica,
- Plasmodium vivax: anses for at være årsag til malaria tertiana,
- Plasmodium malariae: anses for at være årsag til malaria quartana,
- Plasmodium ovale eller simian plasmodia: er årsag til parasitologisk bekræftet malaria,
- Leishmania: forårsaget af patogenet leishmaniasis,
- Trypanosomiasis gambiensis, Trypanosomiasis rhodesiensis: anses for at være årsag til afrikansk trypanosomiasis,
- Trypanosoma cruzi: årsag til Chagas sygdom,
- Toxoplasma gondii: årsag til toxoplasmose,
- Pneumocystis carinii, Pneumocystis jirovecii: årsag til pneumocystose,
- Babesi spec., Acantamoeba spec., Naegleria fowleri: årsag til andre protozoesygdomme
Hvad sker der under en protozoinfektion, og hvordan viser den sig?
Ved en protozoinfektion (protozoonose) trænger protozoer ind i organismen, formerer sig og forårsager en sygdom forårsaget af parasitter. En protozoinfektion kan udvikle forskellige symptomer afhængig af den parasit, der udløser den. Generelt manifesterer en protozoinfektion sig dog ved influenzalignende symptomer, feber og generel træthed og utilpashed. De ramte kan også have en øget hjertefrekvens og være irritable. Hvis der kommer kvalme, opkastninger og vægttab til, eventuelt ledsaget af ubehag i maveområdet såsom mavesmerter, flatulens, diarré og blødning fra endetarmen, er dette klare tegn på en protozoinfektion.
De mest almindelige protozoinfektioner og deres symptomer er præsenteret nedenfor:
- Amøbedysenteri: Efter nogle få dages inkubationstid klager patienten over meget hyppig afføring, som kan være flere dusin gange om dagen, med voldsomme kramper. Hvis amøbedysenteri forbliver ubehandlet, kan det endda føre til døden.
- Malaria tropica:manifesterer sig ved et rytmisk feberforløb. Hvis der opstår neurologiske komplikationer, kan det endda føre til bevidsthedssvækkelse. Malaria tropica kan under visse omstændigheder føre til døden.
- Lambliainfektion:forårsages af Giardia lamblia-patogener. En lambliainfektion giver ikke nogen mærkbare symptomer, hvorfor sygdommen let kan gå ubemærket hen. Kun lejlighedsvise ubehag i maveområdet, såsom tryksmerter, vægttab eller diarré, kan være tegn på sygdommen.
- Afrikansk sovesyge:Sygdommen er karakteriseret ved to faser. Den første fase kan være ledsaget af intermitterende feber, hovedpine, ledsmerter, kløe og kraftig hævelse af lymfeknuderne. I en anden fase, den såkaldte neurologiske fase, invaderer parasitten centralnervesystemet. Dette fører til en forstyrret søvn-vågn-cyklus, hvilket har givet sygdommen sit navn. Afrikansk sovesyge er dødelig uden medicinsk behandling.
Hvad er årsagerne til protozoinfektion hos mennesker?
En protozoinfektion er forårsaget af patogene mikroorganismer, der bruger mennesker som værtsorganismer som parasitter. Der findes mange forskellige mikroorganismer, der kan forårsage protozoinfektioner. Generelt kan infektion med protozoer ske ved indtagelse af forurenet mad. Men forurenet drikkevand og/eller badevand kan også føre til en infektion.
Hvordan diagnosticeres en protozoinfektion?
En protozoinfektion kan påvises ved hjælp af mikroskopiske metoder. F.eks. diagnosticeres afrikansk sovesyge ved mikroskopisk identifikation af det sygdomsfremkaldende patogen, trypanosomer, fra en vævsprøve. Diagnostisk påvisning via trypanosomspecifikke antistoffer, f.eks. ved hjælp af en blodprøve, er dog også mulig.
Da protozoinfektioner har influenzalignende symptomer, er det ofte vanskeligt at stille en hurtig og tidlig diagnose. Dette er imidlertid yderst vigtigt, da mange protozoinfektioner endog kan føre til døden, hvis de ikke behandles. Mange protozoinfektioner kan behandles godt med antibiotika. Hvis behandlingen sættes tidligt i gang, er der normalt ingen komplikationer at bekymre sig om.
Hvornår skal man søge læge?
Der bør under alle omstændigheder konsulteres en læge, hvis der er mistanke om en protozoinfektion, da disse sygdomme normalt ikke heler af sig selv. Der bør derfor konsulteres en læge, så snart de første influenzalignende symptomer opstår. En protonzoeinfektion skal behandles med medicin.
Hvordan behandles en protonzoeinfektion?
I de fleste tilfælde behandles protonzoalinfektioner med antibiotika. Amøbedysenteri kan f.eks. behandles med metronidazol, tetracykliner eller kloroquin. Malaria kan på den anden side behandles med kinin. I tilfælde af afrikansk sovesyge er det nødvendigt med indlagt behandling.
Hvad er efterbehandlingen af en protozoeinfektion?
Protozoer kan potentielt inficere alle organer. På trods af en vellykket behandling af en protozoinfektion er det derfor muligt, at nogle protozoer forbliver i kroppen. Regelmæssige opfølgende undersøgelser er derfor absolut nødvendige for at opnå en fuldstændig helbredelse. Hvis f.eks. slimhinderne er blevet angrebet, bør der med jævne mellemrum tages udstrygninger af slimhinderne og blodprøver. Inden for blodprøven er det vigtigt at måle organværdierne. På denne måde kan en eventuel organangreb som en langvarig følge af infektionen udelukkes eller opdages tidligt. Hvis organværdierne er utilstrækkelige, bør der også tages vævsprøver (biopsier) af det pågældende organ.
Hvordan kan en protozoinfektion forebygges?
En protozoeinfektion kan først og fremmest forebygges ved at undgå de epidemiologisk relevante områder. Protozoinfektioner kan dog også forebygges bedst muligt ved at tilberede maden grundigt, koge drikkevandet, bruge myggenet og insektmidler i de relevante risikoområder. Malaria kan også så vidt muligt forebygges ved at tage passende profylaktisk medicin. Det er dog vigtigt at bemærke, at lægemidlerne ikke giver fuldstændig beskyttelse.