Hvad er PTEN hamartomtumorsyndrom?

PTEN hamartoma tumorsyndromet omfatter flere sygdomme, der er baseret på mutationer med PTEN-genet. Sygdommene er på den ene side Cowden-syndromet (CS) og på den anden side Bannayan-Riley-Ruvalcaba-syndromet (BBRS). PTEN-associerede Proteus syndrom(PS) og Proteus-lignende syndrom er normalt også inkluderet. PTEN hamartomtumorsyndromet er kendetegnet ved gastrointestinal polypose, makrocefali, mental retardering/autismespektrumforstyrrelse og vaskulære misdannelser. Der er også en modtagelighed for en række forskellige maligne karcinomer som f.eks. endometriekarcinomer, brystkarcinomer, kolorektalkarcinomer, melanomer, skjoldbruskkirtelkarcinomer og nyrecellekarcinomer.

Hvordan udvikles PTEN hamartomtumorsyndromet?

PTEN hamartomtumorsyndromet skyldes genetiske ændringer, dvs. mutationer i PTEN-genet. Genet koder for PTEN-proteinet. Dette er involveret i transmissionen af signaler mellem celler i kroppen. I visse celler inducerer aktivering af PTEN-proteinet specifikt celledød og kontrollerer dermed cellernes spredning i kroppen. PTEN-proteinet er derfor en af de tumorsuppressorer. Hvis PTEN-genet imidlertid findes i en ændret form , kan PTEN-proteinet ikke længere fungere korrekt som tumorsuppressor . Derfor sker der nu ukontrolleret spredning af celler, hvilket fører til udvikling af tumorer og mange andre sygdomme. PTEN-hamartomtumorsyndromet kan helt sikkert overføres fra forældre til deres børn. Arveformen er autosomal-dominant. Det er også muligt, at en genetisk ændring i PTEN-genet opstår som en ny mutation eller spontan mutation. Dette kaldes i så fald en de novo-mutation.

Hvad er symptomerne på PTEN hamartomtumorsyndrom?

PTEN hamartomtumorsyndromet PTEN forekommer i ca. 1:200.000 tilfælde og er en meget kompleks multisystem-sygdom. I normaltilfælde viser patienterne kun nogle af de symptomer, der er mulige. Dette skyldes, at også afspejler den store variabilitet i undertyperne af PTEN Hamartomtumorsyndromet.

Hvordan diagnosticeres PETEN hamartomtumorsyndrom?

Diagnosen PTEN-hamartomtumorsyndrom stilles på ved påvisning af en heterozygot germlinemutation af PTEN-genet. Denne germlinemutation bekræftes ved hjælp af en sekvensanalyse eller en duplikationsanalyse. Det kan også være nyttigt at anvende panelundersøgelser, hvor flere gener registreres.

National Comprehensive Cancer Network angiver følgende diagnostiske kriterier for tilstedeværelsen af Cowden syndrom:

• Lhermitte-Duclos-tumorer,
• Mucocutane læsioner,
• Trikilemmomer i ansigtet (godartede tumorer i hårrodsskakterne),
• Akral keratose,
• Papillomatøse læsioner,
• Slimhindeforandringer.

 
Hovedkriterier for diagnosticering af Cowdens syndrom

• Brystkarcinom,
• Epithelial thyroideacarcinom,
• Forstørret hovedomkreds, større end 97. percentil,
• Endometriekarcinom.

 
Sekundære kriterier for diagnosticering af Cowdens syndrom

• Læsioner i skjoldbruskkirtlen som f.eks. struma multinodosa, adenom,
• Mental retardering med en IQ lig med eller mindre end 75,
• Hamartomatøse tarmpolypper,
• Fibrocystisk mastopati,
• Lipomer,
• Fibromer,
• Urogenitale tumorer, især nyrecellekarcinom,
• Urogenitale misdannelser,
• Uterine fibromer.

Hvordan diagnosticeres Bannayan-Riley-Ruvalcabas syndrom?

Indtil i dag findes der stadig ingen ensartede kriterier for diagnosen Bannayan-Riley-Ruvalcabas syndrom. følgende fund giver dog anledning til mistanke om tilstedeværelsen af Bannayan-Riley-Ruvalcabas syndrom:

• Makrocefali.
• Hamartomatøs tarmpolyposis,
• Lipomer,
• Pigmenterede pletter på glans penis.

Hvordan behandles PTEN Hamartoma Tumorsyndrom?

I forbindelse med en PTEN hamartomtumorsyndrom tilstedeværende benigne eller maligne tumor adskiller behandlingen sig ikke fra tilsvarende behandling af en sporadisk forekommende tumor.

Da der ved Cowdens syndrom ofte er tale om en manifestation på hud og slimhinder som ikke er livstruende, anbefales følgende behandling :

• hvis der er tale om en symptomfri manifestation, er observation med regelmæssige intervaller helt tilstrækkeligt,
• hvis der er mistanke om en ondartet tumor, bør den fjernes omgående,
• hvis der er en symptomatisk manifestation på , bør den behandles med lokalt virkende lægemidler, laserbehandling eller kirurgi .

Hvilke foranstaltninger kan der træffes for tidlig påvisning af PTEN hamartomtumorsyndrom?

For børn og unge under 18 år

• en årlig undersøgelse fra diagnosetidspunktet,
• fra det 8. år en årlig ultralydsundersøgelse af skjoldbruskkirtlen; hvis en basisundersøgelse er ubeskrivelig, kan intervallet ændres til hvert andet år ,
• Ellers anbefales der ingen særlige undersøgelser til tidlig påvisning i barndommen, idet lægerne træffer afgørelse efter klinisk skøn.

 
For voksne:

• en årlig ultralydsundersøgelse af skjoldbruskkirtlen fra det fyldte år,
• en årlig hudundersøgelse fra 30-årsalderen,
• En koloskopi fra 35-40 års alderen. Hyppigheden afhænger her af vævsstrukturen og antallet af konstaterede polypper,
• en ultralydsundersøgelse af nyrerne fra 40-årsalderen.

 
For kvinder desuden fra 30 års alderen:

• en månedlig selvundersøgelse af brysterne
• en årlig screening for brystkræft,
• en årlig MR-scanning af brystet,
• fra 40 års alderen: mammografi,
• Profylaktisk mastektomi, hvis der er en patogen BRCA1/BRCA2- germlinevariant.

Hvilke foranstaltninger kan der træffes til tidlig påvisning af Cowden-syndromet?

Fra diagnosetidspunktet

• en årlig fysisk undersøgelse, primært af huden,
• en årlig ultralydsundersøgelse af skjoldbruskkirtlen.

 
Fra det fyldte 18. år gælder også for kvindelige patienter:

• en månedlig selvpalpning af brystet,
• fra det fyldte 25. år en årlig brystundersøgelse hos en gynækolog.

 
Fra 30-årsalderen gælder yderligere for kvindelige patienter:

• en årlig MR-undersøgelse af brystet og en årlig mammografi,
• med hensyn til endometriecancer en årlig screeningsundersøgelse hos en gynækolog.

 
Fra 35 til 40 års alderen gælder følgende også for alle patienter

• en koloskopi mindst hvert 10. år,
• en ultralydsundersøgelse eller en MR-scanning af nyrerne hvert andet år.

Hvilke foranstaltninger kan der træffes for tidlig påvisning af Bannayan-Riley-Ruvalcaba-syndromet?

Der findes i øjeblikket ingen retningslinjer for Bannayan-Riley-Ruvalcabas syndrom, vedrørende tidlig påvisning, så det anbefales at følge den samme ordning som for Cowdens syndrom. Ikke desto mindre bør man være særlig opmærksom på polypper i mave-tarmkanalen .