Hvad er svampe?

Svampe er patogener af smitsomme sygdomme. Afhængigt af svampetypen kan de inficere mennesker, dyr og planter. Selv om der findes mange tusinde arter af svampe, er det kun nogle få hundrede svampepatogener, der spiller en rolle i overførslen af smitsomme sygdomme hos mennesker. Disse overføres hovedsageligt gennem luften, fødevarer eller huden. Nogle typer svampe kan inficere huden og neglene, mens andre kan trænge ind i kroppen og f.eks. inficere lungerne eller tarmene. De mest almindelige svampepatogener i Tyskland er gærsvampe af slægten Candida (Candida albicans), hudsvampe (Trichophyton rubrum) eller skimmelsvampe (Aspergillus fumigatus). Til behandling af svampesygdomme anvendes svampemidler (såkaldte antimykotika) til indvendig og udvendig brug.

Hvordan skelnes der mellem de forskellige svampesygdomme?

Infektionssygdomme forårsaget af svampe kaldes mykoser af læger og kan inddeles i følgende kategorier:

  • Type af patogen: Hvilken type svamp forårsagede infektionen? Læger anvender det såkaldte DHS-system for humanpatogene svampe og skelner mellem dermatofytter, gær og skimmelsvampe. Mens dermatofytter som f.eks. trådsvampe kun angriber huden og dens vedhæng som f.eks. negle og hår, kan gær- og skimmelsvampe angribe såvel huden som slimhinderne og de indre organer.
  • Lokalisering: Hvilke dele af kroppen er ramt? Læger skelner mellem overfladiske svampesygdomme (kutane) og subkutane svampesygdomme (dermatomykoser). Der skelnes endvidere mellem svampesygdomme i slimhinderne og svampesygdomme, der rammer de indre organer (systemiske mykoser). Sidstnævnte kan antage livstruende proportioner.
  • Infektionsvej: Hvordan er svampepatogenerne kommet ind i kroppen? Læger skelner mellem såkaldte eksogene mykoser og endogene mykoser. Mens eksogen mykose skyldes svampe, der kommer ind i kroppen udefra, beskriver endogen mykose en svampeinfektion, der stammer fra patogener, der allerede har været i kroppen.
  • Primær eller sekundær svampeinfektion: Hvordan blev svampesygdommen udløst? Der skelnes mellem primær og sekundær (opportunistisk) mykose. Mens en primær mykose er en svampesygdom, der blev udløst ved direkte overførsel med de sygdomsfremkaldende svampe, beskriver en sekundær mykose en svampeinfektion, der blev udløst af en anden sygdom. Det kan f.eks. være en bakterieinfektion.
  • Klinisk billede: Hvad er det ydre udseende af svampen? Dette er det kliniske billede, dvs. svampeinfektionens udseende som f.eks. dens farve, dens lokalisering og tegn på betændelse.

Hvordan overføres svampe?

Svampe er allestedsnærværende. Mennesker kan komme i kontakt med dem gennem fødevarer (f.eks. brød, mel eller kartofler), huden, men også gennem luften. De såkaldte Candida-svampe er endda konstant til stede på huden, i munden eller i tarmene hos mennesker, uden at de nødvendigvis udløser sygdomssymptomer eller klager. I tilfælde af et svækket immunsystem eller skader på den naturlige hudbarriere kan Candida-svampene dog under visse omstændigheder sprede sig og udløse sygdomme. Andre måder, hvorpå svampene overføres, er dårlig eller overdreven hygiejne og talrige stressfaktorer, da de svækker kroppens egne beskyttelsesmekanismer.

Allergiske reaktioner på svampe

Indånding af svampenes spredningsenheder, de såkaldte sporer, kan udløse en allergisk reaktion hos nogle mennesker. Det afhænger af, hvor i luftvejene en overfølsomhedsreaktion finder sted. Afhængigt heraf kan der f.eks. opstå en allergisk rhinitis, en allergisk betændelse i lungevævet (exogen allergisk alveolitis) eller bronchialastma. Eksogen allergisk alveolitis kaldes i daglig tale også "træarbejderlunge" eller "landmandslunge", da den særligt ofte rammer disse to erhvervsgrupper.

Svampegifte

Svampe producerer toksiner, såkaldte mykotoksiner, som kan have en giftig virkning selv i små doser. Mennesker kan indtage disse svampetoksiner f.eks. gennem fødevarer, der er forurenet med toksinproducerende svampe, som f.eks. skimmelyoghurt eller meldrøje. Sidstnævnte er en trådformet svamp (Claviceps purpurea), der især angriber rug og producerer meget giftige alkaloider. Især i middelalderen førte meldrøje ofte til massedød i kornsorter.

Da mange mykotoksiner ofte er varmebestandige, er opvarmning af fødevarer ikke med til at dræbe svampetoksinerne. Mykotoksiner har en skadelig virkning på lever og nyrer og kan undertiden også forårsage kræft. Aflatoxin fremmer f.eks. levercellekræft.

Hvordan behandles en svampeinfektion?

Svampeinfektioner behandles ofte med lægemidler, der kaldes antimykotika. Antimykotika forhindrer svampene i at opbygge en cellevæg og hæmmer dermed deres vækst (fungistatisk virkning), eller de laver huller i cellevæggen og dræber dermed svampen helt (fungicid virkning), da svampens bestanddele går tabt til ydersiden. Antimykotika ordineres enten til udvortes eller indvendig brug. Hvilken form for anvendelse der anvendes, afhænger helt af svampetypen og dens sværhedsgrad.

Ud over behandling med antimykotika bør følgende hygiejniske foranstaltninger også følges for at forhindre, at svampesygdommen spreder sig:

  • Der bør kun anvendes et separat håndklæde til de syge hudområder.
  • Visse tekstiler som håndklæder, undertøj og strømper bør vaskes ved 60 grader for at dræbe svampene.
  • Der bør bæres badetøfler i offentlige bygninger som f.eks. svømmehaller, saunaen, i badeområdet og i omklædningsrummene for at undgå at gå barfodet.
  • Hvis der er tale om fodsvamp, bør dørmåtter, gulve og sko desinficeres regelmæssigt.

Er alle svampe skadelige?

Der findes også svampe, som har en helbredende virkning. Et eksempel er den grågrønne skimmel penicillin (Penicillium notatum), som den engelske forsker Alexander Fleming opdagede ved et tilfælde i 1928. Den såkaldte skimmelsvamp penicillin sneg sig ind i Flemings bakteriekultur og ødelagde den, hvorefter Fleming konkluderede, at penicillin måske kunne redde liv. Som følge heraf begyndte Flemings forskning og udvikling af verdens første antibiotikum, penicillin.

Men traditionel kinesisk medicin (TCM) bruger også den såkaldte shiitake- eller Judasøre (Mu-Err-svamp) samt kamtaksesvamp. Sidstnævnte har ry for at regulere blodsukkeret og bekæmpe trådorme.