Hvad er godartede meningiomer?
Udtrykket godartede meningiomer henviser til godartede hjernetumorer, der påvirker de hårde hjernehinder. Godartede meningiomer udvikler sig fra de bløde hjernehindernes dækceller og dannes hovedsagelig i voksenalderen. Kvinder fra det 5. årti og fremefter rammes af sygdommen med en over gennemsnitshyppighed. Sygdommen rammer kvinder ca. dobbelt så ofte som mænd, men forekommer sjældent før 40-årsalderen.
Næsten 25 procent af alle tumorer i centralnervesystemet er godartede meningiomer, som normalt forekommer i isolerede tilfælde. I modsætning til ondartede meningiomer er godartede meningiomer skarpt afgrænsede og vokser ikke ind i det tilstødende hjernevæv. Afhængigt af tumorens sværhedsgrad og behandlingstypen er chancerne for helbredelse gode eller dårlige. Under alle omstændigheder anbefales genoptræning efter kirurgisk fjernelse af tumoren.
Hvad er de forskellige typer af godartede meningiomer?
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) skelner mellem følgende to grader med hensyn til godartede meningiomer:
- WHO-grad I: Meningeomer udgør mere end 85 % af alle godartede meningiomer, som normalt kan fjernes fuldstændigt ved operation og har en gunstig prognose
- WHO-grad II: Atypiske meningiomer udgør ca. 10 % af alle benigne meningiomer, som har et øget vækstpotentiale og har en høj recidivfrekvens selv efter en vellykket fuldstændig fjernelse af tumoren. Et atypisk meningiom bør derfor overvåges regelmæssigt efter operationen.
Den tredje WHO-klasse er et anaplastisk meningiom, som er ret sjældent og beskriver en ondartet tumor i hjernehinderne. Klassificeringen af tumoren i dette skema er vigtig for både behandling og prognose.
Hvad er årsagen til, at der dannes et meningiom?
Et meningiom skyldes degeneration af en bestemt celletype. De nøjagtige årsager til denne degeneration er stadig uklare, men lægerne antager, at en genetisk disposition kan bidrage til udviklingen af meningiomet. Andre risikofaktorer er ioniserende stråling, hvorfor børn, der er blevet behandlet med strålebehandling for kræft, har en større tendens til at udvikle meningiomer.
Hvilke symptomer kan et godartet meningiom forårsage?
Da de fleste godartede meningiomer vokser ret langsomt, kan sygdommen forløbe symptomfrit i nogen tid. Først sent i sygdomsforløbet kan der opstå symptomer som hovedpine eller, værre endnu, kramper. Symptomerne kan forklares ved, at svulsten, som er blevet ret stor, trykker på andre hjerneområder eller nervestrukturer. Ud over de to allerede nævnte symptomer kan følgende andre ret uspecifikke klager blive udløst:
- Svimmelhed,
- Lammelse,
- Tab af lugtesansen
- Opkastning,
- Synsforstyrrelser op til lammelse af øjenmusklen,
- Åndedræts- og/eller bevidsthedsforstyrrelser,
- Forhøjelse af blodtrykket med samtidig fald i hjertefrekvensen,
- Smerter og/eller føleforstyrrelser,
- Gangforstyrrelser
- Ubehag ved toiletbesøg
Udseendet og intensiteten af de forskellige symptomer afhænger af, hvilket område af hjernen tumoren trykker på.
Hvordan diagnosticeres et godartet meningiom?
Hvis tumoren er symptomfri, bliver den normalt opdaget ved et tilfælde. Det kan f.eks. være tilfældet ved hjælp af de sædvanlige billeddannelsesprocedurer som computertomografi (CT) eller magnetisk resonansbilleddannelse (MRI). Desuden kan der foretages en blodgennemstrømningsmåling af hjernen, og der kan tages en vævsprøve af tumoren (biopsi). Meningeomer har normalt en flad eller knoldformet form og er normalt placeret i kraniet. Mindre end ti procent af alle hjernetumorer vokser i rygmarvskanalen eller på huden af rygmarven.
Hvordan behandles et godartet meningiom?
Hvis sygdommen ikke giver nogen symptomer, er det i første omgang ikke nødvendigt med nogen behandling. Det samme gælder for asymptomatiske små meningiomer, som kun bør undersøges med jævne mellemrum ved hjælp af en CT-scanning eller en MR-scanning. Hvis det godartede meningiom imidlertid giver symptomer, bør man normalt forsøge at fjerne tumoren kirurgisk. I tilfælde af en tumor, der har en sværhedsgrad I ifølge WHO, er det normalt muligt at foretage en fuldstændig kirurgisk fjernelse uden problemer. Hvis tumoren er meget vaskulær, kan blodkarrene lukkes ved hjælp af en såkaldt embolisering, som forhindrer et for stort blodtab. Hvis meningiomet ikke kan fjernes fuldstændigt ved operation, ødelægges de resterende tumorceller efter operationen ved hjælp af strålebehandling.
Hvad er prognosen for godartede meningiomer?
Prognosen for en fuldstændig helbredelse afhænger altid af sygdommens sværhedsgrad. Ved en tumor af den første sværhedsgrad er chancerne gode for, at tumoren kan fjernes helt, hvilket også øger chancerne for en fuldstændig helbredelse. Et meningiom af type II indebærer en risiko for, at selv efter en vellykket operation vil tumoren vokse tilbage efter et stykke tid, og det vil være nødvendigt med endnu en operation. En ondartet type III-hjernetumor er farlig, fordi den kan danne metastaser og har meget ringe chance for helbredelse. Den generelle 5-års overlevelsesrate med et menigeom er ca. 90 %. Men uanset om chancerne for helbredelse er gode eller dårlige, bør rehabilitering altid følge behandlingen af meningiomet.
Hvordan ser genoptræning ved meningiom ud?
Rehabilitering efter meningiombehandling kan enten være ambulant eller stationær. Normalt skal patienterne gennemgå neurologisk genoptræning efter operation for godartede meningiomer. Her er der fokus på de funktionsnedsættelser, som hjernetumoren har forårsaget. Det kan f.eks. dreje sig om psykiske mangler, motoriske funktionsnedsættelser, forstyrrelser i balance- og talesansen og endog lammelser.