Hvad er et adenom?

Et adenom er en godartet vækst, som dog kan udvikle sig til kræft. Udtrykket "adenom" kommer fra det gamle græske ord "kirtel" (aden) og den del af ordet -ma, som betyder "svulst" eller "udgydelse". Et adenom opstår således også fra det øverste cellelag i kirtelvæv (benign epithelial neoplasi), f.eks. i skjoldbruskkirtlen, men kan i princippet ramme alle organer. Oftest dannes et adenom dog fra slimhinden i mave-tarmkanalen og optræder f.eks. i form af polypper. Hvis der opstår flere adenomer, kalder lægerne det for adenomatose.

Hvilke former for adenomer findes der, og hvilke symptomer kan de forårsage?

Lægerne skelner mellem følgende adenomer, som også kan give forskellige symptomer alt efter, hvor de udvikles:

  • Adenom i mave-tarmkanalen: fremstår som en indre udbuling i tarmen. Adenom i mave-tarmkanalen kan blive en ondartet tumor.
    • Symptom: blod i afføringen.
  • Adenom i mandlerne: Dette rammer især adenoiderne, også kaldet polypper.
    • Symptomer: Generelle symptomer: Åndedrætsbesvær; øget modtagelighed for infektioner i hals, næse og øreområdet
  • Hypofyseadenom: Godartet tumor, der udvikles fra vævet i adenohypofysen og er relativt almindelig i form af prolaktinom. Et hypofyseadenom kan føre til overskydende sekretion af et eller flere hormoner i den forreste hypofyselap.
    • Symptomer: afhænger af, hvilke hormoner der udskilles i overskud. Hos kvinder kan et prolaktinom f.eks. forårsage menstruationsforstyrrelser, sterilitet, brystvækst og/eller mælkeproduktion. Hos mænd gør et prolaktinom sig ofte bemærket ved seksuel uinteresse og ret sjældent ved brystforstørrelse og/eller brystsmerter.
  • Renal adenom: Dette er den generelle betegnelse for godartede epitheliale neoplasmer i nyrerne, der producerer hormoner. De adskilles fra malignt nyrecellecarcinom.
    • Symptomer: Kan manifestere sig i forskellige former afhængigt af hormonproduktionen
  • Skjoldbruskkirteladenom: hører til de mest almindelige tumorer i skjoldbruskkirtlen og rammer kvinder i gennemsnit oftere end mænd. Skjoldbruskkirteladenom er en neoplasme af det follikulære epithel, hvor der kan produceres overskydende hormoner.
    • Symptomer: Symptomerne er: hjertebanken, rysten, sved, uønsket vægttab, trang til mad
  • Adenom i prostata (også kaldet benign prostatahyperplasi BPH): forekommer ofte hos mænd over 50 år. Prostataadenomet får prostata til at forstørre sig og komprimerer urinrøret.
    • Symptomer: hyppig trang til at tisse; forsinket vandladning; følelse af resturin
  • Adenom i æggestokkene: afhængig af størrelsen fjernes adenomet ved laparoskopi eller kirurgisk fjernelse af den berørte æggestok. Som regel fjernes også æggelederen fra 40-årsalderen og efter overgangsalderen livmoderen samt æggestokkene og begge æggeledere.
    • Symptomer: Optræder først, når adenomet i æggestokkene fortrænger andre organer på grund af sin størrelse og kan manifestere sig i form af en følelse af fylde, afføringsforstyrrelser i tarme og blære samt lændesmerter eller mavesmerter. Hvis adenomet producerer hormoner, kan der også forekomme blødninger uden for menstruation.
  • Hepatocellulært adenom: Kan forekomme hos kvinder på grund af langvarig brug af orale præventionsmidler, hvis der er en genetisk disposition for det. Et hepatocellulært adenom er omgivet af en ydre kapsel, udvikler sig enkeltvis eller i grupper, normalt i højre leverlap, og kan vokse til flere centimeter i størrelse.
    • Symptomer: kraftige mavesmerter som følge af nekrose eller blødning af adenomet; en tiendedel af blødningerne kan være livstruende
  • Brystvorte adenom: er en godartet tumor, der opstår i området omkring brystvorten(mammilla ). Et brystvorteadenom er normalt makroskopisk udbulet.
    • Symptomer: reagerer smertefuldt på tryk og har tendens til at bløde let, når den berøres.
  • Fibroadenom: er den mest almindelige type godartet brysttumor, som hovedsagelig opstår mellem 20 og 40 år og næsten aldrig degenererer.
    • Symptomer: Et fibroadenom kan mærkes i brystet som en knude, kan flyttes og adskiller sig let fra det omgivende brystvæv.

Hvordan diagnosticeres et adenom?

Afhængigt af sygdomstypen kan et adenom diagnosticeres ved en rutineundersøgelse eller en tidlig diagnostisk undersøgelse. Dette omfatter f.eks. adenom i mave-tarmkanalen, som påvises ved en koloskopi og efterfølgende mikroskopisk undersøgelse. Diagnosen af et fibroadenom stilles derimod ved en ultralydsundersøgelse (sonografi) eller ved en punktering.

Hvis et adenom også producerer hormoner, som f.eks. hypofyseadenom, kan disse påvises ved en blodprøve, hvorefter tumoren kan søges efter ved hjælp af en computertomografi (CT) eller en magnetisk resonansafbildning (MRI). Hvis der er mistanke om, at tumoren producerer væksthormoner, skal der også foretages en provokationstest (glukosebelastningstest).

Hvordan behandles et adenom?

Afhængigt af adenomets form og de symptomer, det forårsager, kan der om nødvendigt foretages en operation. Dette er f.eks. tilfældet med nyreadenomer eller svælgmandelvækster, der opstår i den tidlige barndom. Det er muligt at fjerne svælgmandler ved adenotomi eller kirurgisk ved hjælp af en laser eller en skrabekniv. Et adenom i skjoldbruskkirtlen fjernes normalt også kirurgisk eller ødelægges ved radiojodbehandling.

Under alle omstændigheder sigter behandlingen af et adenom altid mod en fuldstændig fjernelse af tumoren. I tilfælde af væksthormonproducerende tumorer kan dette også ske ved hjælp af medicin. Det er også muligt at tage medicin for at reducere tumorens størrelse inden operationen, hvis adenomet stadig er for stort, eller hvis det er vanskeligt at adskille det fra det tilstødende væv. Hvis hverken operation eller medicinbehandling er mulig, kan man også overveje strålebehandling.

 

Frekvenslister for vores medlemmer
PatogenKildeMedlemmer - område
Adenom, follikulært EDTFL Som medlem af NLS har du direkte adgang til disse frekvenslister
Adenom mikrocystisk EDTFL Som medlem af NLS har du direkte adgang til disse frekvenslister
Adenom basalcelle; Adenom betacelle; Adenom papillært EDTFL Som medlem af NLS har du direkte adgang til disse frekvenslister