På grund af Corona-pandemien er virus et stort emne - ikke kun de forskellige SARS-virus, som Corona er et af, men alle slags virus. Mange mennesker ønsker at vide, hvornår og af hvilke årsager virus er farlige. Dette bestemmes af forskellige faktorer.
Inkubationstid og symptomer
Inkubationstiden spiller en vigtig rolle for, hvor hurtigt og hvor langt en sygdom spredes. Inkubationstiden er perioden mellem smitte og fremkomsten af de første symptomer. Det er dog meget muligt, at folk allerede er smittede i denne periode. Det er derfor, at virus som SARS-CoV-2 (Corona), der har en meget lang inkubationstid, ofte spredes særlig kraftigt. Det skyldes, at folk allerede har rejst langt og været i kontakt med mange mennesker, før symptomerne opstår.
En anden faktor er symptomernes intensitet. Personer med influenza eller lungebetændelse - som ofte er ledsaget af ekstrem svaghed, høj feber og åndenød - bliver normalt hurtigt hjemme. Situationen er anderledes for sygdomme, der i begyndelsen, eller for de fleste mennesker, er uanseelige. Det gælder f.eks. corona, men også HIV og hepatitis. Derfor spreder sygdomme med milde symptomer sig nogle gange meget længere og hurtigere end sygdomme med alvorlige symptomer.
Begge punkter gælder for både virus og bakterier.
Smitterisiko og smittevej
Smitterisikoen afhænger bl.a. af antallet af overførte virus. Det afhænger af det specifikke virus, indføringsvejen og den ramtes immunforsvar, om infektionen kan bryde ud. I modsætning til mange bakterier overføres virus normalt ikke gennem vand eller fødevarer. Dette skyldes bl.a., at virus er langt mindre i stand til at overleve, da de hverken kan danne langtidsoverlevelsesformer eller sporer. Den eneste beskyttelse, de har, er en proteinkappe af varierende tykkelse og det kropssekret, som de er indkapslet i. Derfor kan de kun overleve uden for kroppen i nogle få minutter - som HIV - til nogle få uger - som norovirus. Varme og fugtighed forkorter ofte denne periode.
De mest almindelige smitteveje er dråber fra luftvejene, som kan flyve op til 1,5 meter. Overførsel gennem luften alene er dog yderst sjældent. Overførsel sker oftere via dyr, selv om typerne er forskellige fra virus til virus. Nogle virus, som f.eks. HIV, kan ikke overføres via spyt, men kun via sæd eller ved optagelse af blod i ens egen blodbane. Men overflader kan også bruges til overførsel, hvor glatte overflader er de primære kandidater. Overførsel gennem tekstiler eller andre ru og absorberende overflader er også teoretisk muligt, men kun over en kort periode.
Vaccinationer og medicinering
Der findes vacciner mod visse virus, f.eks. visse hepatitisstammer, visse HPV-stammer og sæsonbestemt influenza. De gør det muligt for immunsystemet at genkende virussen og i tilfælde af kontakt at reagere hurtigt nok til at forhindre sygdom. Hvor længe de er effektive, afhænger bl.a. af virusets mutationshastighed. For sæsonbestemt influenza er den f.eks. meget høj, hvilket gør det nødvendigt med en årlig vaccination, som heller ikke kan beskytte mod alle stammer.
Virus er ikke selvstændige livsformer som bakterier - de har hverken et stofskifte, en kost eller deres egne reproduktionsstrukturer. Det gør dem usårlige over for antibiotika, som anvendes mod bakterielle infektioner. Der findes kun nogle få antivirale midler, men de kan kun have en hæmmende virkning på visse vira. I tilfælde af virusinfektioner er fokus derfor på hvile og beskyttelse samt behandling af symptomerne.
Konklusion
Virus er farlige patogener, som i dag spiller en stor rolle. Hvordan de spredes, og hvad risikofaktorerne er, varierer meget - det er derfor værd at finde ud af præcis, hvordan de spredes, for at undgå både panik og smitte.