Hvad er et liposarcoma?

Et liposarkom eller en lipomatøs tumor er en ondartet kræft i fedtvævet (neoplasi), som hyppigst forekommer hos mænd over 50 år. Liposarkomer udgør mellem 15 og 20 % af alle ondartede svulster i blødt væv, dvs. alle ikke-knoglerige strukturer i menneskekroppen, og dannes hovedsageligt på lårene, på ryggen og bagved bughinden (retroperitoneum). Liposarkomer giver normalt ikke anledning til smerter. Mellem 82 og 86 procent af alle kaukasiere udvikler liposarkom.

Hvordan udvikles et liposarkom, og hvad er dets karakteristika?

Lægerne er stadig uenige om de årsager, der bidrager til udviklingen af et liposarkom. De antager dog, at et liposarkom kan spores tilbage til ændringen af nogle gener, der er til stede i fedtcellerne. Men forudgående stråling til behandling af en tidligere kræftsygdom, genetiske faktorer som neurofibromatose og/eller Li-Fraumeni-syndromet kan ud over eksponering for visse kemikalier også bidrage til udviklingen af liposarkom. Det opstår så normalt i fedtlaget lige under huden eller dannes i blødt væv som f.eks. fedt, muskler, sener og/eller nerver.

Et liposarkom er kendetegnet ved sin gullige farve, geléagtige struktur og en størrelse over gennemsnittet, og det har normalt forkalkninger, enkelte døde celler (nekroser) og/eller blødninger (blødninger) i tumorvævet.

Hvordan kan liposarkom forebygges?

Især personer, hvis familiemedlemmer allerede har udviklet bløddelssarkomer eller andre former for kræft, anbefales at gennemgå en genetisk undersøgelse. På denne måde kan lægen påvise eventuelle muterede gener og iværksætte yderligere diagnostiske skridt, hvis der er mistanke om sygdom.

Ernæring spiller også en vigtig rolle for at mindske risikoen for at udvikle liposarkom. Især følgende fødevarer spiller en rolle her:

• Korsblomstrede grøntsager, der indeholder sulforafan, som f.eks. broccoli, blomster-, rosen- eller grønkål, peberrod, rucola eller radiser,
• Fuldkornsprodukter med fibre,
• Sort spidskommen og safran,
• Multi-aminosyrer, som findes i soja,
• Glutamintilskud,

Hvad er de forskellige typer af liposarkom?

Liposarkomer inddeles i højt differentierede, rundcellede, myxoide og pleomorfe liposarkomer på baggrund af deres lighed med normalt fedtvæv. Det er vigtigt for behandlingen at fastslå den nøjagtige type liposarkom.

• højdifferentierede liposarkomer: dannes normalt hos ældre mennesker og kan let forveksles med normalt fedtvæv eller lipomer (knuder under huden). Et højt differentieret liposarkom har en tendens til at vende tilbage efter en vellykket behandling (lokalt tilbagefald), men ikke til at danne metastaser.
• myxoid liposarcoma: forekommer hyppigst og har fedtvakuoler eller præadipocytter. Myxoide liposarkomer er low-grade maligne (ondartede) og har en høj strålefølsomhed. Det har en tendens til at vokse langsomt, men kan sprede sig til andre dele af kroppen. 5-års overlevelsesraten er ca. 70 %. Rundcelleliposarkom er en aggressiv form af myxoid liposarkom.
• rundcelleliposarkomer: har masser af runde celler. Rundcelleliposarkomer er meget maligne (ondartede) og tilbøjelige til at metastase....
• pleomorfisk liposarkom: forekommer yderst sjældent, men er meget ondartet (malignt) og har meget varierende formede tumorceller. Pleomorfe liposarkomer spreder sig ofte meget hurtigt og er hyppigere hos ældre voksne. 5-års overlevelsesraten er ret dårlig, nemlig 20 %.

Hvad er symptomerne på liposarkom?

Et liposarkom kan manifestere sig ved følgende ret uspecifikke symptomer og kan variere alt efter den del af kroppen, hvor liposarkomet er dannet:

• en vævsklump under huden, der kan vokse støt,
• Svaghed, smerter og/eller hævelse i de berørte ekstremiteter,
• kraftige mavesmerter, der ikke vil forsvinde, eventuelt med kvalme,
• hævelse i maven,
• tjæreholdig afføring eller blod i afføringen,
• Forstoppelse.

Hvordan diagnosticeres liposarkom?

Ligesom andre kræftformer diagnosticeres liposarkom normalt ved billeddiagnostik. Dette kan omfatte en computertomografi (CT), en magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) og en angiografi eller en scintigrafi.

Disse billeddannelsesprocedurer hjælper i første omgang den behandlende læge med at vurdere, hvor langt svulsten er nået frem. For at bekræfte mistanken om et liposarkom tages der imidlertid en biopsi.

Hvordan behandles et liposarkom?

Liposarkom kan generelt behandles med kirurgi, strålebehandling eller kemoterapi. Behandlingen kan være forskellig alt efter typen af liposarkom. Som regel fjernes dog først den tumor med den sunde cellegrænse kirurgisk. Efterfølgende strålebehandling har til formål at ødelægge de resterende kræftceller. Hvis liposarkomet er lokaliseret til hoved- og halsområdet eller til maven, kan hele tumoren dog normalt ikke fjernes helt kirurgisk. Derfor gives der før operationen strålebehandling og om nødvendigt kemoterapi for at reducere tumorens størrelse.

Hvad er efterbehandlingen af et liposarkom?

Patienterne lider normalt under deres ydre udseende efter behandlingen. I efterbehandlingen bør patienterne derfor lære at håndtere deres sygdom på en selvsikker måde, også med inddragelse af en psykolog. På denne måde skal patienten forhindres i at udvikle f.eks. depression eller andre psykiske sygdomme.

Desuden kan det også være nyttigt at udveksle erfaringer med andre berørte personer. Efterbehandling har derfor til formål at reducere den mentale byrde, som sygdommen medfører.

Hvad er prognosen for liposarkom?

Prognosen for et liposarkom afhænger altid af, i hvilket omfang tumoren allerede har spredt sig. Det er også vigtigt at afgøre, om liposarkomet allerede har dannet metastaser. Generelt er 5-års overlevelsesraten over 80 % i alle tilfælde af sygdommen. Prognosen for pleomorfe liposarkomer er dog den dårligste. Kun hver femte patient overlever det femte år efter, at tumoren er blevet diagnosticeret og behandlet.