Mastcelleaktiveringssymptomer er almindelige hos patienter med lang covid-19
En ny undersøgelse i International Journal of Infectious Diseases viser, at mastcelleaktiveringssymptomer er meget udbredte hos langvarige COVID-patienter og er næsten identiske i karakter og sværhedsgrad med mastcelleaktiveringssyndrom (MCAS).
Dette fund kan forklare, hvorfor mange langvarige COVID-patienter rapporterer om en række tilsyneladende urelaterede symptomer - fra træthed og hjernetåge til ubehag i tarmene, hudreaktioner og hjertebanken.
Hvad er mastceller, og hvorfor spiller de en rolle i COVID-19?
Mastceller - immunsystemets "vogtere"
Mastceller er immunceller, der findes i næsten alt væv i kroppen. De frigiver signalstoffer som histamin, tryptase eller prostaglandiner for at reagere på patogener eller skader.
Denne reaktion er normalt kortvarig og beskyttende - den udløser inflammatoriske signaler, som aktiverer immunsystemet.
Når beskyttelsesmekanismerne kommer ud af kontrol
Ved mastcelleaktiveringssyndrom (MCAS) sker der imidlertid en permanent eller overdreven frigivelse af disse signalstoffer.
Det fører til symptomer som:
-
Rødme af huden, nældefeber, kløe
-
Gastrointestinale klager
-
Hjertebanken, svimmelhed
-
Træthed, hjernetåge
-
Åndedrætsbesvær
Præcis disse symptomer findes også hos langvarige COVID-patienter.
Undersøgelsen: Mastcelleaktivering ved langvarig covid-19
Formål og undersøgelsesdesign
Teamet under ledelse af Leonard B. Weinstock undersøgte, om symptomer på langvarig covid-19 kunne skyldes mastcelleaktivering.
Til dette formål blev 136 langvarige COVID-patienter, 136 raske kontrolpersoner og 80 diagnosticerede MCAS-patienter undersøgt.
Deltagerne udfyldte online spørgeskemaer om symptomer, sværhedsgrad, træthed og livskvalitet, både før og efter COVID-19-infektionen.
Deltagergrupper og metoder
Forskerne sammenlignede dataene i tre trin:
-
Langtids-COVID-symptomer før infektion med raske kontrolpersoner.
-
Langtids-COVID-symptomer efter infektion.
-
Disse resultater med symptomerne hos ubehandlede MCAS-patienter.
Over 50 forskellige symptomer blev registreret, kategoriseret efter organsystem (f.eks. hud, lunger, nervesystem).
Resultater: Langtids-COVID ligner MCAS
Sammenligning af symptomer: Long-COVID vs. MCAS
Før infektionen adskilte Long-COVID-deltagerne sig ikke signifikant fra kontrolgruppen.
Efter infektionen var der dog en stigning i:
-
Antallet af symptomer,
-
Sværhedsgrad,
-
og antallet af berørte organsystemer** steg markant**.
De samlede værdier for Long COVID-gruppen var næsten identiske med dem for de ubehandlede MCAS-patienter (se tabel 3, side 4 i undersøgelsen).
Typiske symptomer på mastcelleaktivering i Long-COVID
De hyppigst rapporterede symptomer omfattede:
-
Ekstrem træthed og muskelsmerter
-
Hjernetåge (koncentrationsproblemer)
-
Åndenød og hjertebanken
-
Mavesmerter, diarré eller kvalme
-
Hududslæt, rødmen og varmefornemmelse
-
Tab af lugt og smag
Som det fremgår af figur 4 (side 8), viste næsten alle symptomer en signifikant stigning efter COVID-19.
Livskvalitet og træthedsniveauer
Mens raske kontrolpersoner og Long COVID-deltagere rapporterede lignende livskvalitetsscorer (~75/100) før infektionen, faldt disse til 40 point efter COVID-19.
Træthedsscoren blev også næsten fordoblet fra 16,6 til 34,5 point.
Hvad betyder det for de berørte?
Paralleller til mastcelleaktivering forklarer mange langvarige covid-symptomer
Forskerne har mistanke om, at SARS-CoV-2 udløser overdreven mastcelleaktivering.
Dette fører til en kronisk inflammatorisk reaktion, der kan forklare mange langvarige COVID-symptomer - fra neurologiske symptomer til fordøjelsesproblemer.
Mulige mekanismer:
-
Cytokinstorm som udløser af genetiske ændringer i mastcellerne
-
Aktivering af virale komponenter eller autoantistoffer
-
Dysregulerede signalveje, der holder mastcellerne permanent aktive
Mulige behandlingstilgange
Forfatterne foreslår, at man tester behandlinger, der allerede anvendes ved MCAS:
-
Antihistaminer (H1/H2-blokkere)
-
Mastcellestabilisatorer som f.eks. cromoglicinsyre
-
Flavonoider (f.eks. quercetin, luteolin)
-
C- og D-vitamin
-
Lavdosis naltrexon (LDN) til at hæmme inflammation
Nogle små studier har allerede vist positive effekter af disse behandlinger hos patienter med langvarig covid-19.
Undersøgelsens begrænsninger og fremtidsudsigter
Undersøgelsen er baseret på selvrapportering og online-undersøgelser, hvilket kan medføre visse skævheder.
Desuden var næsten 90 % af deltagerne kvinder, hvilket kan begrænse overførbarheden.
Ikke desto mindre giver resultaterne vigtig dokumentation for, at mastcelleaktivering kan spille en central rolle i patofysiologien ved langvarig covid-19.
Der er et presserende behov for yderligere kliniske studier med objektive målinger af mastcellemediatorer og kontrollerede behandlingsforsøg.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
1️⃣ Hvad er mastcelleaktivering?
En overdreven eller ukontrolleret frigivelse af inflammatoriske mediatorer fra mastceller, der kan forårsage adskillige symptomer i hele kroppen.
2️⃣ Hvilke symptomer er typiske for mastcelleaktivering i Long-COVID?
Træthed, hjernetåge, hudreaktioner, mave-tarm-klager, svimmelhed, hjertebanken, vejrtrækningsproblemer og lugtesans.
3️⃣ Er Long-COVID det samme som MCAS?
Nej. Long-COVID viser lignende mønstre, men opfylder ikke automatisk de diagnostiske kriterier for MCAS.
4️⃣ Kan medicin mod MCAS hjælpe med lang-COVID?
De første rapporter tyder på, at antihistaminer og mastcellestabilisatorer kan være en hjælp.
5️⃣ Hvorfor rammer Long COVID oftere kvinder?
Kvinders immunsystem har tendens til at reagere kraftigere, hvilket kan spille en rolle i autoimmune og allergilignende sygdomme.
Konklusion
Undersøgelsen af Weinstock et al. viser tydeligt:
👉 Mastcelleaktiveringssymptomer forekommer hyppigt ved lang-COVID - og minder meget om mastcelleaktiveringssyndrom (MCAS).
Dette tyder på, at lang-COVID måske ikke kun er en sen viral konsekvens, men også en kronisk inflammatorisk lidelse i immunsystemet.
Målrettede terapier mod mastcelleoveraktivitet kan derfor udgøre en vigtig terapeutisk tilgang.
🔗 Kilde: Weinstock L.B. et al, International Journal of Infectious Diseases, 2021