Hvad er mavekræft?

Hvert år

får ca. 15.000 mennesker i Tyskland mavekræft (gastric carcinoma), en ondartet tumorsygdom, der rammer maven. Mavekræft skyldes degenererede kirtelceller i mavesækken. Da mavekræft ikke giver symptomer i lang tid, bliver den som regel diagnosticeret ret sent.

Hvad fremmer udviklingen af mavekræft?

Der er sandsynligvis mange risikofaktorer, der fremmer udviklingen af mavekræft. Kostvaner er sandsynligvis den vigtigste faktor. Saltede, krydrede, stegte, konserverede og/eller røgede fødevarer er mistænkt for at forårsage mavekræft på grund af de nitrater, de indeholder. Især personer, der spiser en meget kødtung kost, risikerer at få bakterien Helicobacter pylori ind i maven. Denne bakterie får nitrater til at blive omdannet til nitritter, som er kræftfremkaldende. Men overdrevent forbrug af nikotin og alkohol kan også føre til mavebetændelse og mavesår, som kan blive ondartede.

Mennesker, der generelt er tilbøjelige til at få mavesygdomme, har større risiko for at få mavesygdomme. Dette omfatter mavesår, men også mere sjældne sygdomme som autoimmun gastritis. Derudover spiller genetiske faktorer også en rolle i udviklingen af mavekræft, som ikke bør undervurderes. Hvis et familiemedlem allerede har denne sygdom, rammer det ofte også andre familiemedlemmer, hvorved spisevaner ud over den genetiske disposition også kan tjene som forklaring på dette.

Hvad er typiske symptomer på mavekræft?

Et mavekræftsygdom giver som regel symptomer ret sent og bliver derfor normalt ikke diagnosticeret tidligt. Hvis der alligevel opstår uspecifikke symptomer, forklarer de fleste patienter disse med en følsom mave. Disse omfatter

  • pludselig modvilje mod visse fødevarer
  • følsom reaktion på fødevarer, der tidligere blev tolereret godt,
  • Halsbrand, manglende appetit, mæthedsfornemmelse og/eller kvalme, som skyldes, at mavecarcinomet er placeret ved mavesæksudgangen og dermed blokerer for madens passage mod tarmene,
  • Vægttab,
  • Smerter og/eller en følelse af tryk i overmaven; i fremskredne stadier kan kræftsvulsten endog mærkes i overmaven,
  • Ophobning af vand i maven (ascites), forårsaget af tumoren i bughinden (peritoneum),
  • Træthed, sløvhed og/eller nedsat ydeevne,
  • Blod under opkastning og/eller
  • sort afføring,

Hvis mavecarcinomet allerede har udviklet metastaser, kan leveren også komme til at fungere dårligt. Det betyder, at de røde blodlegemer ikke længere udskilles via galde og aflejres i huden, hvilket kan medføre, at slimhinderne og huden bliver gule (såkaldt gulsot). Kvinder kan klage over smerter ved samleje eller skedeblødning, hvilket kan forklares ved, at kræften allerede har dannet metastaser i æggestokkene.

Hvordan diagnosticeres mavekræft?

Efter at have optaget en sygehistorie vil den behandlende læge palpere maven for at finde lymfeknudeforstørrelser. Hvis der er mistanke om mavekræft, undersøges spiserøret, maven og den øverste del af tyndtarmen normalt nærmere ved hjælp af en endoskopi. Hvis der ved denne undersøgelse findes en mistænkelig tumor, tager lægen en vævsprøve, som undersøges i laboratoriet for tilstedeværelsen af tumorceller. Om nødvendigt kan der også bestilles en blod- og/eller afføringsprøve.

For endeligt at bekræfte diagnosen mavekræft vil der dog blive foretaget enten en ultralydsundersøgelse, en scintigrafi af knoglerne, en computertomografi eller en røntgenundersøgelse af maven eller brystet. Dette giver også lægen mulighed for at identificere eventuelle metastaser, der allerede kan have dannet sig i f.eks. lungerne, bækkenet eller knoglerne. I sidste ende vil dette også bestemme den nøjagtige type tumor og dens stadium. Disse oplysninger er afgørende for beslutningen om den videre behandling.

Hvis mavekræft diagnosticeres i første stadie, er chancerne for helbredelse mellem 70 og 80 procent. I fjerde stadium er de derimod mindre end 5 procent. Men selv i disse sene stadier er der livsforlængende og smertelindrende behandlingsmuligheder.

Hvilke typer mavekræft kan man skelne mellem?

Ud over ondartethed inddeles mavekræft også i fire såkaldte graddannelser (G1 til G4) alt efter, hvor langt den har spredt sig til andre dele af kroppen og til lymfeknuderne. Ud over tumorstørrelsen spiller det her også en rolle, om kræften allerede har dannet metastaser eller ej.

Hvis der

er tale om et højt stadium, er kræften allerede meget fremskreden.

Hvordan behandles mavekræft?

Mavekræft fjernes normalt helt ved en operation. Hvis mavekræft diagnosticeres på et tidligt stadium og endnu ikke har spredt sig til mavesækken, kan lægerne udføre en minimalt invasiv procedure kaldet nøglehulskirurgi. I dette tilfælde fjernes svulsten gennem små snit i huden under en gastroskopi. I et senere stadie, hvis der kun er tale om en mindre tumor, fjernes en del af maven og de nærmeste lymfeknuder kirurgisk, eller maven fjernes helt (gastrektomi). Kirurgen vil derefter danne en erstatningsmave gennem et stykke af tyndtarmen.

I modsætning til andre kræftformer er strålebehandling og/eller kemoterapi kun delvist vellykkede ved mavekræft. Begge behandlingsmetoder kan dog anvendes som støtte, f.eks. for at reducere tumorens størrelse og dermed gøre operationen lettere.

I dagene efter operationen får patienten mad gennem en mavesonde og introduceres langsomt til en kostændring. Inden for rammerne af rehabiliteringsforanstaltningerne, som enten udføres ambulant eller stationært, lærer patienten at håndtere sin sygdom. Alternative helbredelsesmetoder som f.eks. akupunktur kan anvendes, især ved kvalmesymptomer. Afhængigt af sværhedsgraden af mavekræften skal nogle patienter også fodres kunstigt.

I

dette tilfælde indsættes en såkaldt PEG-sonde.

Hvis mavekræft først diagnosticeres i den terminale fase, anvendes der ofte antistofbehandling for at hæmme tumorens vækst. Andre palliative foranstaltninger kan forlænge patientens liv og sikre en smertefri tid.

a