Hvad er øjenkræft?

Øjenkræft er en ret sjælden kræftform, der kan forekomme i alle områder af øjet.

Spædbørn og små børn kan også få øjenkræft, og retinoblastom er den mest almindelige tumortype i denne aldersgruppe.

Hos voksne udvikles derimod ofte et såkaldt choroidalmelanom.

Mens nogle øjenkræftformer har arvelige årsager, udvikles andre på grund af ydre påvirkninger som f.eks. for meget sollys.

Øjenkræft bør behandles på et tidligt stadium, hvilket ofte viser sig at være vanskeligt, fordi kræften er asymptomatisk i lang tid og derfor forbliver uopdaget i lang tid. Det anbefales derfor at foretage regelmæssige kontroller hos en øjenlæge. Behandling og prognose afhænger af tumorens placering, dens størrelse og type.

Hvad er de forskellige typer af øjenkræft?

De tre mest almindelige typer af øjenkræft er

• Choroidalmelanom: kaldes også uveal melanom og er en af de mest almindelige typer øjenkræft hos voksne. Choroidalmelanom skyldes ukontrolleret spredning af pigmentceller i choroidalhinden.
• retinoblastom: rammer næsten udelukkende børn under fem år og udvikler sig enten på det ene øje (unilateralt retinoblastom) eller på begge øjne (bilateralt retinoblastom). Et retinoblastom vokser meget hurtigt og skyldes en ukontrolleret deling af nethindecellerne. Tumoren vokser først i øjets glaslegeme og spreder sig derefter via synsnerven til hjernen. Selv om retinoblastom er en af de mest almindelige former for øjenkræft hos børn i Tyskland, udgør den kun to procent af alle kræftformer hos børn og er derfor en ret sjælden form for kræft.
• Øjenlågstumor: kan være enten godartet eller ondartet. En godartet øjenlågstumor kan have form af vorter eller fedtudposninger, mens et basalcellekarcinom er en ondartet og aggressiv form for øjenkræft. Øjenlågstumorer skyldes som regel UV-stråling og rammer i gennemsnit ofte personer med meget lys hud.

Hvad er symptomerne på øjenkræft?

I mange tilfælde giver øjenkræft ikke nogen symptomer i lang tid. Dette er især tilfældet med retinoblastom. Det er først, når svulsten bliver større eller påvirker andre dele af øjet, at der kan opstå symptomer som nedsat syn eller blindhed. Ved retinoblastom er det almindeligt, at pupillen lyser hvidt op, når den udsættes for et bestemt lys, f.eks. blitzen fra et kamera (leukocoria). I daglig tale kaldes dette også for et "katteøje", hvilket kan være et tegn på, at der er ved at udvikle sig en tumor bag linsen.

Desuden kan skelen være et tegn på, at der er udviklet en tumor i midten af nethinden. Men også hyppigt forekommende øjenbetændelser kan være tegn på et forhøjet intraokulært tryk. Desuden kan en ændring i irisens farve samt nedsat syn være tegn på øjenkræft. Det er tilrådeligt at få disse tegn kontrolleret af en øjenlæge. Jo tidligere øjenkræft bliver diagnosticeret, jo bedre er chancerne for helbredelse.

Hvordan diagnosticeres øjenkræft?

Øjenkræft diagnosticeres ved en oftalmoskopi. Øjet undersøges med et belyst oftalmoskop og kan suppleres med en ultralydsundersøgelse. Til diagnosticering af patologiske forandringer i øjenhulen og i kraniet kan der også bestilles en magnetisk resonanstomografi (MRT) eller en computertomografi. Hvis det konstateres, at øjenkræften allerede er i et fremskredent stadium, kan der også bestilles yderligere undersøgelser, f.eks. en undersøgelse af cerebrospinalvæske, knogler eller knoglemarv og en røntgenundersøgelse af brystet.

Hvis der er tale om et retinoblastom, som kan være arveligt, vil forældre og søskende også blive undersøgt. I dette tilfælde kan en genetisk test give oplysninger om den arvelige risiko.

Hvordan behandles øjenkræft?

Behandlingstypen afhænger af øjenkræftformen samt af dens størrelse og placering. For fuldstændig destruktion af tumoren har lægen to behandlingsmuligheder:

• 1. kirurgisk fjernelse af tumoren sammen med øjet (enucleation),
• 2. øjenbevarende behandling, hvor både øjet og dermed synet bevares, men hvor den ondartede tumorvækst også standses. Dette kan f.eks. ske med strålebehandling og/eller kemoterapi.

Hvis tumoren er mindre og befinder sig ved bagpolen og aud den perifere nethinde, kan der foretages en såkaldt laserkoagulation. Dette indebærer, at man retter en laserstråle mod pupillen og ødelægger tumorvævet. Behandlingen foregår i narkose.

Isning (kryokoagulation) af tumoren er også mulig. Ved isning lokaliseres tumoren med en metalsonde og fryses igennem. Da tumorcellerne reagerer følsomt på kulde, ødelægges de under denne procedure. Icing har dog den ulempe, at en stor del af den raske nethinde går tabt. Desuden kan øjenlåg og bindehinde svulme midlertidigt op.

Hvis der er tale om en mellemstor svulst, kan den behandles med en applikator under fuld bedøvelse. Lægen skubber først bindehinden væk og syr derefter applikatoren fast på sclera. Efter en vis stråledosis fjernes applikatoren kirurgisk efter en vis dosis stråling. Behandlingens varighed afhænger af tumorens størrelse. Fordelen ved behandlingen er, at strålingen er målrettet mod tumoren, mens det raske væv skånes. Det er dog muligt, at linsen kan blive uklar under behandlingen, eller at nethinden eller synsnerven kan blive beskadiget.

Som et alternativ til strålebehandling kan der også foretages såkaldt perkutan strålebehandling. I dette tilfælde holdes øjet i position med vakuumkontaktlinser og bestråles. Denne type behandling er normalt begrænset til over fem uger og omfatter fem sessioner om ugen. Hvis behandlingen anvendes til særligt små børn, kan den også udføres under bedøvelse.