Hvad er en ondartet hjernetumor?

En malign (ondartet) hjernetumor viser sig som en vækst i hjernen, hvor tumoren kan være opstået i hjernen eller spredt til hjernen gennem mestastase fra en anden del af kroppen. En ondartet hjernetumor, også kaldet glioblastom, er den mest aggressive form for hjernetumor, som forekommer hyppigere hos ældre mennesker. Mænd er mere tilbøjelige til at udvikle en ondartet hjernetumor end kvinder. Den gennemsnitlige debutalder er mellem 55 og 65 år.

Et glioblastom hører til gruppen af gliomer, fordi man længe har antaget at et glioblastom udvikler sig fra hjernens støttevæv, de såkaldte gliaceller. Der er dog indtil videre ikke beviser for dette. En ondartet hjernetumor vokser meget hurtigt og aggressivt.

Hvordan og hvor dannes ondartede hjernetumorer?

Glioblastomer kan udvikle sig fra de mindre ondartede astrocytomer. De viser sig særlig ofte i hjernebarken. Generelt kan glioblastomer forekomme i alle hjernelapper, men de er mest almindelige i frontallappen og temporallappen. Glioblastomer forekommer mere sjældent i lillehjernen, hjernestammen og rygmarven. Hvis de er såkaldte hemisfæriske glioblastomer, vokser de ofte over barren til den anden side. Disse typer tumorer kaldes "butterfly gliomer" . Glioblastomer er generelt kendetegnet ved deres diffuse infiltrerende vækst.

Hvad er årsagen til ondartede hjernetumorer?

De nøjagtige årsager til udvikling og risikofaktorer for glioblastomer er endnu ikke kendt. Antagelsen om, at hyppig og intensiv kontakt med mobilradio kan bidrage til udviklingen af glioblastomer er endnu ikke bekræftet. En genetisk disposition kan også udelukkes efter den nuværende videnstand .

Hvordan kan man forebygge en ondartet hjernetumor?

Det er endnu ikke muligt at forebygge udviklingen af en ondartet hjernetumor eller at diagnosticere den på et tidligt tidspunkt som led i en forebyggende lægeundersøgelse .

Hvad er symptomerne på en ondartet hjernetumor?

En ondartet hjernetumor kan manifestere sig ved følgende klager og bør hurtigst muligt afklares af en læge:

  • Hovedpine,
  • Svimmelhed,
  • Personlighedsændringer, som f.eks. kan vise sig som angst, depression eller manglende hæmning,
  • Følelse af svaghed,
  • Føleforstyrrelser,
  • Forstyrrelser af ligevægten,
  • Nedsat koncentration og/eller hukommelse,
  • Kramper og/eller lammelser,
  • Tab af koordination,
  • pludselige epileptiske anfald,
  • Syns- og taleforstyrrelser

 
symptomerne på et glioblastom afhænger altid af, hvor i hjernen tumoren er opstået. De kan også variere i intensitet, efterhånden som tumoren vokser.

Hvordan diagnosticeres en ondartet hjernetumor?

Som med andre kræftformer diagnosticeres en ondartet hjernetumor ved hjælp af følgende almindelige billeddiagnostiske undersøgelsesprocedurer:

  • Computertomografi (CT): kan vise billeder af hjernen som en røntgenbaseret procedure.
  • Magnetisk resonansbilleddannelse (MRI): har været standardmetoden til diagnosticering af hjernetumorer.
  • Positronemissionstomografi (PET): Ved denne procedure injiceres en svagt radioaktivt mærket aminosyre som kontraststof, og dens fordeling i hjerne- og tumorvæv bestemmes derefter.

 
For klart at identificere tumoren som ondartet er det dog nødvendigt at tage en vævsprøve (biopsi). I nogle tilfælde kan der også bestilles en supplerende undersøgelse som f.eks. en elektroencefalografi og/eller en lumbalpunktur. Disse undersøgelser gør det muligt at vurdere anfaldstendensen, men også den differentialdiagnostiske afgrænsning fra lymfomer eller hjerneabscesser.

På diagnosetidspunktet kan glioblastomer enten optræde ét sted i hjernen eller være synlige ved dannelse af flere tumorer. Typisk for et glioblastom er en diffus og infiltrativ vækst. Konkret betyder det, at tumorcellerne vokser ukontrolleret ind i det sunde hjernevæv.

Hvordan behandles en ondartet hjernetumor?

Det første valg af behandling vil altid være kirurgisk fjernelse af tumoren (tumorresektion). Målet er altid at fjerne den synlige del af tumoren så fuldstændigt som muligt uden at forringe neurologiske eller kognitive funktioner i hjernen. Da det næsten er umuligt at fjerne hjernetumoren fuldstændigt, behandles de resterende tumorceller i glioblastomet efter operationen ved hjælp af en kombination af flere behandlingsformer, f.eks. kemoterapi og stråling. Ved bestråling hindres celledelingen ved hjælp af såkaldt fotonstråling for at hæmme yderligere vækst af tumorcellerne. I bedste fald fører stråling til, at tumorcellerne dør. Ved kemoterapi anvendes derimod stoffet temozolomid. Det er et lægemiddel, der skal forhindre tumorcellerne i at formere sig . Temozolomid er et af de såkaldte alkaylanser, som beskadiger tumorens genetiske information, dvs. dens DNA, og dermed hindrer dens formering.

Hvad er prognosen for en ondartet hjernetumor?

En ondartet hjernetumor kan indtil videre ikke helbredes. På grund af tumorcellernes diffuse infiltration af hjernevævet er det almindeligt, at sygdommen udvikler sig igen inden for få måneder efter behandlingen. Takket være intensiv forskning har lægerne dog i de seneste år kunnet påvirke sygdomsforløbet betydeligt positivt, så overlevelsesraten er blevet forbedret, og mange patienter lever fortsat med glioblastom i flere år. Dette er først og fremmest blevet muligt takket være fremskridt inden for mikrokirurgi, men også takket være strålebehandling, der er mindre belastende for patienten, og forbedret behandling med kemoterapeutiske lægemidler.

Hvordan er livet med en ondartet hjernetumor?

Især efter en operation kan det være tilrådeligt med stationær eller ambulant rehabilitering . Dette gælder især, hvis patienten skal genlære sin muskelbevægelighed eller sin evne til at tale. For hjernetumorpatienter bør stabilisering af familiemiljøet imidlertid have førsteprioritet. Hvis patienterne derfor foretrækker behandling i hjemmet, bør dette gøres muligt for dem .