Hvad er oropharyngealt pladecellekarcinom?

Oropharyngealt pladecellekarcinom er en tumor i mandlerne, tungebunden og -ryggen, ganen samt siden og bagsiden af halsen. Mere end 95 % af pladecellekarcinomer er oropharyngeale karcinomer. De vigtigste risikofaktorer er tobaksrygning og alkoholforbrug. Men det humane papillomavirus, forkortet HPV, er også den vigtigste årsag til dette karcinom i dag.

Hvad forårsager oropharyngealt pladecellekarcinom?

Omkring 60 % af oropharyngeale karcinomer er dannet af HPV type 16. De ramte bliver yngre og yngre, da gennemsnitsalderen tidligere var 57 år, men nu er den mellem 30 og 55 år. Dette skyldes, at HPV-infektion er opstået som ætiologi. Hyppigheden af oralsex og antallet af seksualpartnere er vigtige risikofaktorer her. HPV-positive patienter har 16 gange større risiko for at udvikle oropharyngealt karcinom. I Nordamerika og Europa er HPV-infektioner ansvarlige for ca. 70-80 % af disse karcinomer.

Som det er tilfældet med langt de fleste tumorer i hoved og hals, er HPV ikke årsagen hos ældre mænd med en gennemsnitsalder på 61 år. Alkohol og tobak er fortsat de største risikofaktorer for oropharyngealt pladecellekarcinom. Personer, der ryger 1,5 eller flere pakker cigaretter om dagen, har ca. en 3 gange øget risiko. Patienter, der drikker 4 eller flere alkoholholdige drikkevarer om dagen, har en ca. 7 gange øget risiko for at udvikle oropharyngealt pladecellekarcinom. Personer, der ryger meget og drikker meget, har en 30 gange større risiko.

Hvad er symptomerne på oropharyngealt pladecellekarcinom?

Symptomerne varierer afhængigt af placeringen af oropharynxkarcinomet, men omfatter normalt ondt i halsen, odynofagi, dysfagi, dysartri og øresmerter. Et andet almindeligt symptom er cystisk hævelse af halsen. Da symptomerne på oropharynxkarcinom ligner symptomerne på en infektion i de øvre luftveje, kan det nogle gange tage flere måneder, før en patient henvises til en specialist.

Hvordan diagnosticeres oropharyngealt pladecellekarcinom?

Før behandlingen kan påbegyndes, er det første skridt at stille en diagnose ved hjælp af en laryngoskopi og en biopsi. På baggrund af disse undersøgelser kan den primære læsion vurderes, og der kan søges efter sekundære læsioner. Hvis oropharyngealt pladecellekarcinom bekræftes hos en patient, følges dette op af en CT-scanning af halsen med brug af kontrastmiddel.

Hvordan behandles oropharyngealt pladecellekarcinom?

Kirurgi anvendes som den primære behandling. Der anvendes i stigende grad TLM (transoral laser-mikrokirurgi) til dette formål, som gør det muligt at udskære karcinomer i tungebasis og tonsiller endoskopisk og dermed fjerne dem. Herved kan man undgå den morbiditet, der er forbundet med åben kirurgi. En stadig mere populær procedure til behandling af en oropharyngeal læsion er TORS (transoral robotkirurgi). Ved denne metode styres en robot med flere tilpassede arme af en kirurg via en konsol. Takket være det endoskopiske kamera, som indsættes gennem patientens mund, er det muligt at få et bedre syn af strukturerne.

Strålebehandling kombineret med kemoterapi kan anvendes postoperativt eller som primær behandling. Tidligere blev strålebehandling anvendt til karcinomer i tidlige stadier og kemoterapi til mere fremskredne karcinomer. I dag anvendes IMRT (intensitetsmoduleret strålebehandling) i stigende grad. Dette gør det muligt at skåne det omkringliggende væv og reducere langtidsvirkningerne og bivirkningerne.

Da mundhulen og svælget har mange lymfekar, er metastaser særligt hyppige i de cervikale lymfeknuder. Derfor skal metastaser tages i betragtning hos alle personer med oropharynxkarcinom. Hvis metastaser i de cervikale lymfeknuder ikke kan elimineres ved strålebehandling eller radiokemoterapi, er en halsdissektion berettiget efter behandlingen.

Hvad er efterbehandlingen af oropharyngealt karcinom?

Under opfølgningen er det vigtigt at holde intervaller på 3 måneder i det 1. og 2. år og 6 måneder i det 3. til 5. år, også selv om patienten er symptomfri. Der bør udarbejdes en individuel, risikotilpasset opfølgningsplan for hver enkelt patient. Det er ligeledes vigtigt at spørge regelmæssigt om smerter og livskvalitet. Efter det 5. år bør de sædvanlige screeningsforanstaltninger anvendes.

Patientens HPV-status og karcinomet bør ikke have nogen indflydelse på opfølgningsintervallerne. I tilfælde af meget høj risiko for recidiv anbefales opfølgning i det 1. og 2. år med 6-8 ugers mellemrum. Opfølgningen i de følgende 3 år bør finde sted med tre måneders mellemrum. Følgende faktorer indikerer en særlig høj risiko for recidiv:

De første to år efter forekomsten af karcinomet

• Lymfeknude-recidiv
• Patientens alder under 45 år ved den første diagnose
• Fortsat brug af tobak og/eller alkohol
• Tumortykkelse større end 5 mm
• Perineural invasion
• Høj T-klassifikation (T3 og T4)
• Høj pN-klassifikation (fra N2)
• ekstrakapsulær spredning

Hvad er prognosen for oropharyngealt pladecellekarcinom?

Samlet set er 5-års overlevelsesraten ca. 60 %. Denne prognose afhænger dog af årsagen. Personer, der testes HPV-positive, har en 5-års overlevelsesrate på over 75 % og en 3-års overlevelsesrate på næsten 90 %. HPV-negativt testede patienter har derimod en 5-års overlevelsesrate på under 50 %. På grund af karcinomets gunstige biologi samt patienternes normalt yngre alder bidrager HPV-positive karcinomer til den højere overlevelsesrate. Imidlertid kan p16-ekspression forbedre prognosen betydeligt for både HPV-positive og HPV-negative oropharyngeale karcinomer.