Hvad er vulvakræft?

Vulvakarcinom er en sjælden ondartet kræftform i de ydre kvindelige kønsorganer. Vulvakancer stammer normalt fra hudens pladeepitel, men i sjældne tilfælde kan det også stamme fra Bartholin-kirtlerne, som er placeret ved indgangen til skeden eller ved klitoris eller urinrøret. Tidligere var ældre kvinder mere tilbøjelige til at udvikle vulvakarcinom, men i dag er der flere og flere unge kvinder, der udvikler sygdommen. Humane papillomavirus (HPV) kan ofte spille en afgørende rolle i udviklingen af vulvakarcinom. Vulvarcancer er den fjerde mest almindelige kræftform i de kvindelige kønsorganer. Hvor udvikles vulvakræft?

Vulvarcancer kan udvikle sig hvor som helst i en kvindes skamområde. Den udvikler sig dog normalt i området omkring den forreste vulva og kan derfor være placeret mellem skamlæberne, dvs. i området mellem klitoris og urinrøret, eller på selve klitoris. Desuden kan nogle former for vulvakræft findes på siden af skamlæberne, dvs. tæt på tarmudgangen (perineum) eller ved den bageste skedeindgang.

Hvad er de forskellige typer af vulvakarcinom?

Lægerne skelner mellem følgende typer af vulvakarcinom:

• mildt foreløbigt vulvakarcinom: skyldes som regel en infektion med det humane papillomavirus (HPV),
• invasivt vulvakarcinom: er kendetegnet ved tumorceller, der allerede er vokset længere ind i det omkringliggende væv,

Hvad er symptomerne på vulvakræft?

Vulvakarcinom viser sig i første omgang ved ret uspecifikke symptomer som f.eks. en brændende fornemmelse ved vandladning, kløe eller en lille hudlæsion. Hvis der er synlige hudforandringer, kan disse være tegn på et indledende stadium af vulvakræft. Hvis de tilstødende hulorganer som f.eks. tarm- eller blæreudløbet eller skeden er ramt af vulvarcancer, kan der også være smerter ved samleje eller vandladning, men også blødninger.

Hvordan kan vulvakræft forebygges?

Indtil videre findes der ingen screeningstest, der kan diagnosticere sygdommen på forhånd. Som en del af den årlige gynækologiske screening undersøges livmoderhalsen dog, og der tages et Pap-smear. Derfor er det tilrådeligt at deltage i regelmæssige screeningsundersøgelser. Da humane papillomavirus (HPV) ofte kan bidrage til udviklingen af vulvakræft, kan HPV-vaccination være nyttig.

Hvordan diagnosticeres vulvakræft?

Vulvakræft kan blive diagnosticeret ved et tilfælde, f.eks. i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse. Hvis det ved denne undersøgelse konstateres, at vævet i vulvaområdet er forandret, vil der blive foretaget en detaljeret undersøgelse. Hvis der er mistanke om kræft, tages der en vævsprøve (biopsi), som analyseres i laboratoriet.

Hvis det ved undersøgelsen konstateres, at sygdommen allerede er mere fremskreden, f.eks. fordi kræftsygdommen allerede har bredt sig ud over vulvaens slimhinde, anvendes de sædvanlige procedurer billeddannelse . Ud over en ultralydsundersøgelse kan gynækologen også foretage en computertomografi (CT) eller en magnetisk resonansundersøgelse (MRI). Desuden kan de tilstødende organer som f.eks. blære og endetarm også spejles for at vurdere sygdomsstadiet. Det er også vigtigt at finde ud af, om lymfeknuderne er påvirket. Dette kan gøres ved at palpere lymfeknuderne eller ved at foretage en CT- eller MR-scanning.

Hvordan behandles vulvakræft?

Behandling er normalt ikke umiddelbart nødvendig for lette forstadier til kræft i vulvaen. En gynækolog bør kontrollere de berørte hudområder regelmæssigt, og patienten bør holde øje med eventuelle nye symptomer. Hvis der derimod er tale om et invasivt vulvakarcinom, vil lægen normalt sørge for, at svulsten fjernes kirurgisk så fuldstændigt som muligt. Vulvaen genopbygges derefter ved hjælp af plastiske procedurer. Hvis svulsten er særlig stor, kan der også gives kombineret strålebehandling med kemoterapi før operationen for at få karcinomet til at skrumpe.

Hvis vulva-carcinomet allerede har spredt sig til andre organer, er en helbredelse ofte ikke længere mulig. Patientens symptomer skal først og fremmest afhjælpes. Om nødvendigt kan der gives kemoterapi.

Hvad er efterbehandlingen af vulvakræft?

I de første fem år efter operationen finder der opfølgende undersøgelser sted hvert år i flere år. Efter det sjette år er det tilstrækkeligt med en opfølgende undersøgelse om året. Under opfølgningsundersøgelserne bliver patienten først undersøgt fysisk. Herefter følger en billedundersøgelse. Hvis der konstateres abnormiteter, tager gynækologen en vævsprøve (biopsi) af det mistænkelige væv.

Yderligere målrettede understøttende foranstaltninger (understøttende behandling) kan bidrage til at afhjælpe andre mulige bivirkninger. Disse omfatter f.eks. en ændring af vulvaens tilstand, vaginal forsnævring, slimhindebetændelse og/eller lymfødem.

Hvad er prognosen for vulvakræft?

Prognosen afhænger af forskellige faktorer. Ud over størrelsen af vulvakarcinomet er det også afgørende, hvor dybt tumoren allerede er vokset ind i det underliggende væv. Chancen for helbredelse afhænger også af, om lymfeknuderne i lysken og/eller bækkenet er angrebet. Hvis lymfeknuderne er angrebet, er prognosen meget dårligere. Hvis kræften allerede har dannet metastaser til andre organer, hvilket normalt er tilfældet i et fremskredent stadium eller ved en tilbagevendende tumor, er vulvakræft uhelbredelig.

Efter en vellykket behandling klager mange patienter over, at de ikke længere kan kontrollere deres urin- og/eller afføringsekretion ordentligt. I dette tilfælde taler lægerne om inkontinens, som hovedsagelig kan opstå, fordi vulvaen anatomisk set ligger tæt på urinblæren og tarmene. Lægerne anbefaler derfor målrettet bækkenbundstræning, som f.eks. kan udføres af en fysioterapeut.